Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

tafl

tavl, brætspil, brogð í t—i (tale) ⟨St II, 50⟩.

tafla

brik (í brætspil), ⟨Fr H, 20⟩. Jfr. hnot-.

taflbrogð

pl, brætspil, kunst, ⟨Má VI, 54⟩.

taflfé

hvad brætspillet giver í gevinst, det hvoroder spilles, ⟨Má VI, 36⟩. 24 ta bytte, lig (til ulv og ravn), Gr V, ⟨Vǫ VI, 24⟩, ⟨U VI, 42⟩.

tak

tag, gribefat i, o(bryde)kamp, nå t—u ⟨Gr VII, 26⟩, sterkligt t. ⟨Bó IM, 21⟩; þó harðni tok, kampebliver hárdere (over betyd), ⟨G Ill, 38⟩, fyrri tok, d. s., ⟨Má VIN, 9⟩. Jfr. á-, handa-.

taka

(tók), tage, t. unga píku, okönslig omgang, ⟨Skh V, 31⟩; pogtekr e—⟨Sǫ I, 2⟩; t. sig framúr måta, te sig overmodigt, ⟨Bl VII, 38⟩, t. tyrfings odd, gribe i lufte ⟨OLA II, 21⟩, t. åt skamt ⟨Sk III, 24⟩; t. e—d eigi asjålfusér, magiver sig ikke selv, ⟨St I, 6⟩. — ná, t. upp yfir skó, (vand) gár op over, ⟨Skí 55⟩, blóð tók upp í okkla ⟨Skí 157⟩; t. litt, nå kulidt (at ramme), ⟨Sǫ IV, 28⟩, t. e—u litt, vise sig uvillig til, br IV, 70, ⟨Ger IV, 2⟩; t. tól kæmpe med 12 på engang, ⟨Sǫ IM, 14⟩; t. við, stanse, ⟨ÓlB 1, 28⟩; t. á máli, begynde samtale, ⟨Ko H, 10⟩; t. til vísu ⟨Gri IV, 7⟩; t. sér að vaska, begynde at, ⟨Fr V, 29⟩; t. undir e—ð, svare pá noget, ⟨Þr V, 6⟩; t—az, lykkes, ⟨Skí 180⟩; t—az á, indlade sig i, ⟨Sk 1, 48⟩; — omskriv., t. að hrjóta ⟨Skí 163⟩. Jfr. undir-.

tal

tale, samtale, í kenninger for guld, löja t. ⟨Gr IV, 48⟩, Hrímnis t. ⟨Gr H, 55⟩, Hrugnis t. ⟨St 1, 38⟩, Skrýmis t. ⟨St IV, 18⟩, ægis t. ⟨St I, 15⟩; — sorgar t. ⟨Skh IH, 6⟩; mærðar t. omskriv. = mærð ⟨Skh IV, 1⟩. Jfr. blíðu-, ein-, flærðar-, hermdar-, hugðar-, ó-, vóða-.

tala

(að), tale, t. ilt við, o ⟨Skh V, 6⟩; t. trúliga upp á e— anklage e ⟨Gr VIII, 19⟩, t. til songva, mindes, omtale, (kirkens) sange, ⟨Skh V, 23⟩; t. ⟨St VI, 45⟩ er galt, for et jættenavn? — talaðir ⟨Fi I, 11⟩ er vist fejl talið er (der er mindre herlige ting mataler om), jfr. v. 1. Jfr. for-.

tamr
tamur

adj

ta tilvant, vant-til, evet, óðrint. Frv, 5; rómu t. ⟨Vǫ IV, 9⟩, prýði t. ⟨ÓlB V, 18⟩. Jfr. ó-.

tandrauðr

adj

ildrod, t—tt gull ⟨ÓlB 1, 32⟩, t—ðtól, fordi de er aguld, ⟨Ko VI, 24⟩.

tanna

(að), bide i med tænderne, t. bond VoIV, 44.

tap

tab, aura t. ⟨Gr IV, 21⟩.

tapa

jfr. for-.

tapel

n(2), tavle, mev. I. tabuluel. tafla er vel rigtigere, ⟨He III, 33⟩.

tappi

prop, t—insmelli á tunnu ⟨Ko VII, 60⟩, t--infærist niðr ⟨Bj H, 54⟩.

tarfi

tyr, (denne sidefortil tarfr synes ellers ukendt), B6 VII, 23.

tarfr

zyr, ⟨Bé VII, 32⟩.

taska

taske, ⟨Kl I, 23⟩.

taufr

pl, tryllemidler, gera t., anvende, ⟨Sá VH, 50⟩, (rimer pá daufr).

taumr
taumur

tömme, töjle, þungr í t—i, síges oehest der stritter imod at lade sig trække, overført, vanskelig, ⟨Så IX, 26⟩; ganga i t—a, træde i tåjle(og hindres i at gå). overført odråmme, ikke opfyldes, ⟨Gri VI, 7⟩; gridar t., slange, ⟨Gri VI, 19⟩.

taus

tøs, kvinde, ⟨Sk III, 35⟩.

tauta

(ad), mumle, t, ue—å, udtale sig (skarpt) o ⟨Má IX, 84⟩.

tá

tå, treysta á tær, gá (rask), ⟨Bj V, 32⟩.

tábor

tromme, (láneo. fra lavty. tabúr) ⟨G X, 27⟩.

tál

n og f

og svig, list, gjora e—1ærit. ⟨Bj IV, 3⟩, sorgar t. ⟨Gei Ill, 13⟩, harma t. ⟨La 11, 10⟩, þung t., oe(foregiven) sygdo ⟨Jó II, 25⟩; hvekkir t—ar, listige puds, ⟨Má IV, 26⟩, þussa t., okoe ⟨Bó VI, 64⟩; á t—i ⟨Fr V, 23⟩ uklart.

tálaus

tál-, kuí nir. t—t, rimeligvis er ordet de steder, hvor det forekommer, at opfatte sotå-laust, utvivlsomt (og ikke: svigløst), ⟨Vǫ III, 21⟩, ⟨Fr V, 25⟩, ⟨Må 1, 66⟩. 71.

tálga

(að), tælge, glatte (med kniv), mishandle el. dræbe(3), ⟨Gr II, 1⟩.

tálgugx

tømmerøkse, ⟨Skh IV, 22⟩.

tállaus

se tålaus.

tálma

(að) (ad), forhindre, forsinke, br X, 29, ⟨Gri VI, 31⟩.

tálman

hindring, t. yndisferda ⟨Skh I, 33⟩.

tár

tåre, gråd, i kenninger for guld, Freyju t. ⟨Fr V, 11⟩, ⟨Sǫ IV, 39⟩, Friggjar t. ⟨Vǫ H, 31⟩, ⟨Hj I, 41, X, 17⟩, Gefnar t. ⟨Þry IH, 18⟩, ⟨Dá IH, 46⟩. : táraz, (að), græde, fælde tárer, ⟨Gei IV, 8⟩.

tefla

(ld), spille tavl, tafl t—iz sjálft ⟨St VI, 45⟩, t. frá, trække ebrik tilbage, ⟨Fr II, 17⟩; over illa t—iz, det går dårligt, br IX, 17, t. grått, handle fjendtligt, ⟨Bj I, 6⟩.

teig(j)a

(eð), forlænge (ateigr?, næppe udtale for teygja), t. orð ⟨Skí 121⟩.

teigr
teigur

strækning, land, í kenninger for guld, Fófnis t-ar ⟨Vǫ IH, 12⟩, ⟨Fr 1, 44⟩, ⟨Fi ll, 33⟩, ófnis tar 24* ⟨Jó HI, 27⟩, sófnis t—ar ⟨G IX, 5⟩, oglis t—ar La, 20, noðru t—ar ⟨Vǫ VI, 26⟩, ⟨La ll, 69⟩, orma t—ar ⟨St II, 12⟩; hraunþvengs t—ar ⟨St I, 12⟩.

teinn

té hræva(r) t., sværd, ⟨Gr I, 4⟩, ⟨Hj VH, 6⟩; UW, 17, ⟨BL VII, 31⟩, ⟨Bó III, 10⟩.22, ⟨Kr IV, 52⟩; sára t. ⟨La IX, 20⟩; slíðrar t,, d. s., ⟨Vǫ HI, 32⟩; lestir t—a (her synes dette alene at bet. *sværd’), mand, ⟨Gr Il, 57⟩; hrygðar t. ⟨Bj 1, 43⟩.

teinvondr

sværd, ⟨La III, 75⟩.

teiti

glæde, ⟨Kl V, 2⟩.

teitr
teitur

adj

glad, munter, ⟨ÓlH 21⟩, ⟨U 1, 41⟩, tar mentir ⟨Má IV, 59⟩. Jfr. kynja-.

telgja

(gd), tælge, glatte, skære, gennemskære (træ), ⟨La VII, 69⟩; hertil hører vist også er hlifar t—i /mavæntede telgdi) ⟨Bj VII, 6⟩.

telja

(talda), tælle, opregne, fremsige, t. ása minni ⟨Lo II, 1⟩; t, á e— dadle, ⟨Gr H, 33⟩; — intr. sejle (sá og sá hurtigt), snekkjur toldu langa leið ⟨G IX, 19⟩.

temja

(tamda), tæmme, indeve, t. sig við skraut ⟨Þr IX, 22⟩; t. hljóð fogr, indave sig í, ⟨Fr V, 7⟩.

tempra

(að), ordne, blande, (láneo. fra lavty. tempeTen), t. sig við fleina róg, vænne sig til, øve sig i, ⟨Di I, 28⟩, t. tígna háttu, udeve, ⟨La IX, 101⟩, t, skylming, d.’s., ⟨He I, 11⟩; t. råd, ordne, fatte, ⟨G IV, 44, V, 28, X, 14⟩, Bl VI, ⟨Di II, 20⟩; t. fat, blande (drikkei) et fad, ⟨Sk II, 6⟩; holi temprud (gulli), udstyret med, ⟨Hj VI, 30⟩; tregi t—az, opstár, ⟨Skh 1, 33⟩. Jfr. sam-.

tengja

(gd), forbinde, sammenknytte, t. skeiðr ⟨ÓlB 1, 19⟩, tengsl, #. pl, forbindelse, slá (skipi) úr t—uÓlB HI, 13.

texti

tekst, indhold, (láneo. fra latin), rímu t. ⟨Kr 11, 51⟩.

teyggrofi

m leftebryder, t. þin du ditroskabsbry„der, ⟨G XI, 36⟩.

teyldr

adj

fortryllet, forhekset, t. akyngi ⟨Gri II, 42⟩, t. máttr“St VII, 20, t. móðr ⟨Hj VII, 20⟩, t. tiggi ⟨Fi IH, 21⟩, t--d snót ⟨Vǫ IV, 45⟩; t—d þjóð, obersærkerne, ⟨BL I, 45⟩.

tiggi

konge, ása t., Odi ⟨Gr Il, 59⟩, Nóregs t. ⟨ÓlB 1, 33⟩, t. himna ranns, gud, ⟨ÓlB V, 19⟩; t. híðis, björ ⟨Gr VII, 25⟩, t. linna, hovedslange, ⟨Ko VI, 28⟩; t. skýr í navneskjul ⟨Bó 11, 86⟩.

tignarfugl

udmærket fugl (otraner og svaner), ⟨La II, 39⟩.

tignargramr
tignargramur

udmærket konge, ⟨G XII, 51⟩.

tignarmadr

håjbyrdig, forne mand, ⟨Skh IV, 10⟩, br X, 3, La, VII, 69, ⟨G VI, 79⟩.

tignarrefill

udmærket væggetæppe, ⟨Hj VI, 30⟩.

tignarsátt

£, udmærket forlig, ⟨Fi IV, 34⟩.

tignarsprund

1, höjbyrdig el. udmærket kvinde, ⟨Fi II, 45⟩. ’ tigres, tiger, ⟨Kl V, 30⟩.

tik

(-r). tæve(hund), opersoner (skældsord), t—itunguskæð ⟨Gri IV, 14⟩, evónda t. ⟨La VI, 11⟩; t—r gálgans, ohunde, ⟨Bj IV, 41⟩; — í kenninger, for skib, unnar t. ⟨Fr IV, 39⟩, strengja t. ⟨Fr IH, 2⟩; — for sværd, unda, benja, t. ⟨Fr V, 39⟩, S9 IV, 3.

til

prœp. og adv, jaft. sóma, lige h. t. pragt, ⟨ÓlA 1, 12⟩; t. vista, til opbevaring amad (smör), ⟨Skí 14⟩.

tilhugi

glædeover noget mavænter, t. góðr ⟨Di 11, 24⟩.

tillog

1. pl, råd, ⟨Så V, 9⟩.

timbr

tommer, (koll.), tommerstokke, ⟨ÓlB IV, 9⟩.

timphanistrum

slaginstrument, ⟨Sk I, 41⟩. i tint, kar, (no. tint ,et kar amindste slags Åsen), fjérar t—r ⟨Kr HI, 4⟩.

tíð

(og m), tid, time, í þenna t. ⟨SII, 44⟩, eint.:Bó H, 2; — gudstjæneste, ⟨Má VIN, 23⟩, t-a gjarð ⟨Má VII, 24⟩, ganga til t—a St í, 4. Jfr. lymsku-, Måriu(pl).

tíðr

adj

hyppig, íðe—tíð, soelægger vind pá (og med held), ⟨Fr 1, 2⟩.

tíginn

adj

höjbyrdig, ⟨Gr V, 19⟩, ⟨Skh VII, 24⟩.

tígn

£ höjhed ( h. t. byrd og stilling), æresplads ⟨Gri II, 18⟩. — Ge sg. í smsætninger bet. ’noget höjt, ædelt.

tígna

(að), hædre, ⟨Gr VI, 38⟩, t—az prýði ⟨OLA II, 11⟩.

tígnarband

’hö/hedsbánd’, omskriv. = tígHe, 19.

tígnardrengr
tígnardrengur

höjbyrdig mand, udmærket mand, ⟨Ger VIII, 50⟩.

tígnarhildr

’udmærket Hilde’, t. noðru lands, kvinde, ⟨Gri IV, 1⟩.

tígnarlíf

fornemt, udmærket, liv, væse ⟨Fi I, 17⟩.

tígnarnafn

r håjt nav(titel), taka t. ⟨Vǫ III, 21⟩.

tími

tid, lykke, fordel, nú er mér t. ⟨ÓLA IN, 29⟩; sigr og t. ⟨Hj IH, 37⟩. Jfr. sorgar-.

tína

(nd), samle, opregne, t. sakir, fornærmelser, ⟨Gr VII, 53⟩; tí. e—e—ð, meddele, fortælle, ⟨Vǫ I, 26⟩; Viva t—iz, manærmer sig V., ⟨St VI, 32⟩.

tír

ry, berömmelse, nýstr t. ⟨ÓLA 11, 12⟩, firðir t. (dat.) ⟨Þr VI, 30⟩, bera t. ae— overvinde med ry, ⟨Lo H, 16⟩, fella gleði og t. ⟨Þr V, 28⟩.

tíræðr

adj

(talo.), ti-talt, t—t hundrað, pá 10 tiere, ⟨Sk Il, 43⟩, ⟨Fi VIN, 33⟩.

tjald

1, tæppe, tælt, lyptingar t. ⟨G I, 48⟩; — í kenninger, for skjold, Óðins tjold ⟨Fr Ill, 44⟩, ⟨St II, 48⟩, ⟨Hj III, 52, IX, 15⟩, Grímnis t. ⟨Gr VII, 36⟩, Viðris tjold ⟨Gr VII, 58⟩, ⟨BL VII, 25⟩, Óska tjöld ⟨St II, 31⟩, Bolverks t. ⟨GrH IH, 17⟩, Rognis 4. GrH IV, Fjolnis +. SIV, å5, BE, BA Þundar t. ⟨La 1, 12⟩, Yggjar t. ⟨BL VI, 3⟩, ⟨Sá X, 23⟩; — for bryst, sagnar t. St II 50, hyggjut. ⟨Hj IX, 4⟩, ⟨Dí 1, 21⟩; i — for mand, geymir t—a ⟨Má IX, 15⟩; — Hrungnis tjold SIH, 5 er ingerigtig kenning, Hr. er vist fejl et Odins-nav Jfr. for-, hrauk-, lang-, silki-.

tjalda

(að), hænge (væggetæpper op, t. búð ⟨St II, 58⟩.

tjarga

skjold (ældre targa), t—u rgnd ⟨ÓlB II, 23⟩; t—u hlynr, mand, ⟨Gr II, 58⟩, t—u meiðr, d. s., ⟨ÓLA II, 16⟩, ⟨St HI, 17⟩, t—u flóð, kamp, (flóð dat.2) ⟨G VII, 10⟩.

tjá

(áð), meddele, opregne, t. lýði ⟨ÓlH 13⟩; vise, t.

tjorgaðr

adj

tjæret, beget, t. viðr ⟨Vǫ VI, 20⟩, t—uð fley ⟨ÓlA I, 24⟩, t—uð tré ⟨Sǫ 11, 25⟩.

tjorn

lille so, tjær ohavet ⟨Kr V, 33⟩; — í kenninger for blod, sára t. ⟨Hj VI, 19⟩; — for havet, reyðar t. ⟨Hj 1, 69, VIN, 48⟩; — for guld, Fófnis t. ⟨Gr VII, 58⟩; — for al, hrosta t, ⟨Vǫ V, 45⟩; — for digterdrikke Vidris varra t. ⟨Fr II, 59⟩, ⟨SI, 51⟩.

tjóðr

töfr, mærðar t. (jfr. smhængen) ⟨Fi H, 1⟩.

tjón

tab, undergang, aura t. ⟨Sǫ HH, 15⟩; fá orða t. ⟨Fr IV, 66⟩; synes at være mask. margat. ⟨Sá VI, 20⟩, memargaer vel fejl for margur. Jfr. líf-, ævi-.

tofrabrogð

pl, trolddom(skunster) ⟨Kl V, 10⟩.

tofrafullr

adj

fuld atrolddo tl! kelling ⟨Skh VI, 24⟩.

toframaðr
toframaður

troldmand, pl. ⟨Þry Hl, 14⟩.

tofranorn

troldnorne, heks, pl ⟨Bó V, 25⟩.

tofrur

pl, tofrar pl, trolddo ⟨Þr V, 31⟩, Fi ÆÐA tong, tang, branda t., vel s. s. tangi ⟨Dá IV, 50⟩.

toga

(að), trække, (tungan) t—aðiz braut, blev trukkeud, ⟨Sǫ I, 22⟩.

togna

(að), trækkes ud, spændes, strammes, putreipit—aði ⟨Fr IH, 3⟩; tekr húað t., strække sig, blive længere, ⟨St V, 44⟩.

tollr

told, afeift, rekkju t,, for samleje, ⟨G VII, 2⟩. Jfr. hvílu-. .

tonn

tand, tennr fjórar skruppu úr ⟨Skí 143⟩, nægtiorða niðr við ten ⟨Kr IV, 14⟩, láta leika t,, ofremsigelse, ⟨Skí 5⟩, rjóða tenÓlB IV, 3; tenTyrfings, ægge ⟨ÓlB ll, 19⟩; boðvars(!) tenmá bet. sværdet (æggen; fejl bodvar) ⟨BI II, 23⟩.

torg

n og f

og torv, plads, i kenninger for guld, Fófnis t. ⟨Hj HI, 23⟩, Grettis t. ⟨Må I, 12⟩; hertil -hører også Draupnis t. ⟨Gei I, 44⟩, hvis Dr. er rigtigt; — for bryst, hyggju t. ⟨Gr VIII, 40⟩, ⟨Må II, 37⟩ (fe), hjartans t—ir ⟨Gri II, 3⟩, bragda t. ⟨Má VII, 37⟩, blidu t. ⟨Fi V, 36⟩, greipar ti =— guld ⟨Vǫ I, 8⟩ kaikke være rigtigt, grettis? torga, (ad), forbruge, afhænde (sopå et marked), t. fénu ⟨Bó III, 45⟩.

torgligr
torglegur

adj

torvagtig?, t—g reid, i et navneskjul, ⟨Bø I, 46⟩.

torsóttr
torsóttur

adj

vanskelig at angribe, t—tt fylking ⟨G IV, 38⟩.

tortis

fakkel, lys, t. klekkr, solet smælter,. ⟨Ko II, 49⟩.

torvelligr
torvellegur

adj

vanskelig (at angribe), t. tur ⟨G X, 47⟩.

totrabaggi

pjaltebylt, br V, 45, ⟨Hj VII, 38⟩.

totrabyrdr

pjaltebyrde, ⟨Hj IM, 55⟩.

toturr

pjalt, harkarímu t., rimepjalt, (beskedenhedsudtryk), ⟨Bj III, 56⟩; pl ⟨Þr V, 46⟩.

tó

afsats (græsbevokset, helst í klipper), fogr t. Hj 41, 12.

tól

redskab, værktöj, ⟨Skí 199⟩, mærðar t., digterævne og stemme, ⟨St VII, 69⟩, ⟨Ko VII, 59⟩; t. drykkjar, drikkehor(og -kar), ⟨Ko VI, 24⟩; — mandlige könsredskaber, hringja t--u ⟨Bó X, 16⟩. Jfr. galdra-, song-.

tólf

talo., tolv, t. álna ⟨Skh VI, 5⟩.

tólfmenningr
tólfmenningur

tolv mænds sammenkomst, drikkelag, sækja t—g ⟨Fr HH, 28⟩.

tóm

ledig stund, ro, best er t., lejlighedeer bedst, ⟨Skh IM, 19⟩.

tómr
tómur

adj

to dygðar t. ⟨Skh III, 22⟩.

tóna

(að), synge, kvæde, sinveg t—ar hvór, digter, ⟨Sǫ II, 1⟩; t. dans Gri IV, I.

tónn

tone, sang (fra lat. tonus), leita t—s við lag, søge tonesodet passer bedst, S9 VI, 1; orða t., ordenes tone, (ge synes at bet. % orð), ⟨Dá IV, 2⟩; óðar t. ⟨Hj V, 41⟩; — brodda t., kamp, ⟨Fr V, 14⟩; þussa t., guld, ⟨Fr IV, 17⟩; — Suðra t., digt, rime, ⟨Kr VIII, 42⟩.

tópt

jfr. skála-.

trana

trane, ⟨U IV, 22⟩.

trappa

trappe, tri 12 t—ur ⟨Bó IX, 37⟩.

trauðliga
trauðlega

adv, uvilligt, næppe, ⟨G IV, 61⟩, ⟨La I, 32⟩.

trauðr

adj

uvillig, træg, t. tvíkostr ⟨Fr II, 22⟩, ekki er t-tt (v. I. tritt), frit for, ⟨Skí 188⟩, t—tt, næppe, ⟨Gr II, 22⟩; því er mér t—-tt u ⟨Gri IV, 1⟩. Jfr. sæmdar-, vægðar-. é traust, tillid, ⟨Sá IV, 72⟩.

traustligr
traustlegur

adj

stærk, sikker, t—g orð ⟨Vi II, 48⟩, t—g svor ⟨G IV, 4⟩, t—t val, fortræffeligt, ⟨Vǫ IH, 35⟩.

traustr
traustur

adj

sikker, stærk, t—t feiti, udmærket fedt, ⟨Vǫ IV, 44⟩.

tráa

tro, religio greina trå OIH 22, á mína trú ⟨Ger VII, 46⟩; t, miveit ⟨Skí 101⟩; troskab, jåta e—trå ⟨G II, 28⟩; med lymska trú ⟨Gri V, 13⟩. Jfr. bræðra-.

tráliga
trálega

adv, pålidelig, kraftig, ⟨Gr IV, 28⟩, ⟨Så I, 39⟩; ⟨Gr VIII, 19⟩.

trápiza

bord, (gammelt láneo.), SIV, ⟨Ko VI, 24⟩, stokkva at—u ⟨Fi V, 44⟩.

tráz

trods, (láneo. fra lavty. tratz), ganga í t. við e—⟨St VII, 13⟩.

trega

(ad), bibringe sav t. e—⟨SV, 4⟩; bragna t—adi (kona) ⟨Så VI, 41⟩.

tregi

sorg, ⟨Skh I, 33⟩.

treyja

jfr. silki-.

treysta

(st), göre stærk, er hugrint—ir ⟨Bó V, 46⟩; — stole pá, med dat. t. gongu er dygtig til at gá (omkring og betle), ⟨Skí 23⟩; t. drotni ⟨Skh IV, 29⟩; med á, t. á mátt og meg ⟨ÓlH 24⟩, t. á sig ⟨Lo IV, 2⟩, t. á fyrnsku ⟨Þr V, 50⟩; — upers. t—ir á reiða, bliver hárdt prøvet, B6 III, 51, treystir, prøver, t. ståls, mand, ⟨Må V, 29⟩.

tré

jfr. gálga-, hnatt-, lilju-, þver-.

tréna

(að), blive træet, tungat—ar ⟨SVI, 1⟩, með tilföjet upp ⟨Bó V, 13⟩.

trgllkall

jætte, ⟨Bó VII, 42⟩.

tríðigr
tríðigur

adj

stærk(3) (forvansket aprådigr?), t—g troll ⟨Vǫ I, 62⟩.

trjóna

f; snude, t. Fófnis ⟨Skí 163⟩, t. long Hj 11,.18.

troða

(trað), træde, skór troðnir í sundr, hvorpá. der er gået hul, ⟨Skí 192⟩.

trog

jfr. bryt-.

trollskapr

trolddom(skunster), ⟨Skh VI, 24⟩, ⟨Bó VI, 56⟩.

trollsligr
trollslegur

adj

jætteagtig (audseende), ⟨St VII, 17⟩; tg ton ⟨Skí 163⟩, t—g fæða ⟨Vǫ IV, 36⟩ (omenneske soføde).

tróða

træstang, í kenninger for kvinde, t. gulls ⟨U IH, 39⟩, t. auðs ⟨G VI, 45⟩, t. hringa ⟨GrH I, 21⟩, ⟨U VI, 17⟩, SHI, 9, t. bauga ⟨Skh 1, 10⟩, ⟨Þr IV, 69⟩, t. menja Gri V,31, ⟨Hj X, 9⟩, t. flagða máls ⟨Fr IV, 18⟩; t. pells ⟨Skh I, 36⟩, t. gullaz ⟨Ú VI, 18⟩, t. nistils ⟨G I, 29⟩, t.

trumba

trompet, (ldneo. fra lavty. trumpe), t. þaut GX, 27, ⟨Sk I, 42⟩.

trúðr

gögler, svigfuld perso(brugt soskældsord), ⟨Þr IX, 18⟩, ⟨La II, 90, III, 42⟩, obersærker ⟨Gr V, 9⟩; véndr t. ⟨Gri IV, 6⟩, armr t. ⟨St III, 4⟩, flærdar, lymsku, t. ⟨La VII, 31, IX, 14⟩. Jfr. heljar-.

trúlofa

(að), love noget pá sitro, ⟨Ger III, 44⟩.

trúlyndr

adj

trofast (í sit sind), ⟨Má HI, 11⟩.

trúnaðarkvinna

fortrolig kvinde (veninde), ⟨Fi VI, 36⟩.

trúr

adj

tro, pálidelig, ⟨ÓlH 17⟩; oebygning ⟨Gr VI, 50⟩. Jfr. geysi-.

trúskapr

troskab, veita t—p ⟨G VI, 7⟩.

trúss

bagage, bylt (at bære), ⟨Skí 28⟩. 42. 198.

trygðarband

troskabsbánd, tróskab, ⟨SIV, 53⟩, ⟨Ger TIT, 44⟩, i trygdarmadr, mand ekastole på, pålidelig mand, br VII, 2.

tryggr
tryggur

adj

trofast, pålidelig, OIH 17; tala t—va ⟨Þr IX, 15⟩. Jfr. auð-.

tryggva Þr.IX

15.

tryllaz

(Id), blive voldso(i sifærd), ⟨Kr 1, 30⟩, trýni, tryne, ⟨G XII, 43⟩ (her omenneskeligt ansigt).

trýta

(tt), synge (især hvislende), otraner ⟨U IV, 22⟩, troll, 1, trold, skadeligt uhyre, t. ad mætti ⟨Skí 160⟩, t—a plag ⟨Gr III, 22⟩; t. verðr jafnslægt flagði (ordspr.) ⟨Gri V, 40⟩; — i kenninger, for våbe(sværd, økse), hlifår t. ⟨Gri IV, 61⟩, ritar t. ⟨SII, 17⟩, Svidris t. ⟨Må VI, 73⟩; — for ild, skógar t. ⟨Þr IV, 9⟩, kastart. ⟨Vǫ VI, 6⟩, ⟨Vi II, 8⟩ (pl); — for ulv, hjarðar t. ⟨Jó I, 15⟩; — for sæl, ósa t. ⟨ÓLA H, 34⟩, ⟨Kr Hl, 53⟩. — Uvist er Rínar t. ⟨Sá VI, 41⟩ (vist forvansket). Jfr. hamar-, ilsku-, lymsku-.

tundr

ild, ⟨Vi 1, 32⟩, se(væri) t. ⟨ÓlB IV, 32⟩, ⟨Hj VII, 5⟩; í kenninger, for sværd, Herjans t. ⟨Gri 1, 41⟩, Bolverks t. ⟨G XII, 63⟩, ⟨Sá VI, 18⟩, Skilfings t. ⟨Gr VII, 39⟩, ⟨BI VI, 32⟩ (v. I. skilm-), Berlings t. ⟨Bj V, 24⟩; Sviðris hallar t. .La IX, 68 (Sviðris holl, Valhal, meder menes Valhals tag, “skjold’).

tunga

tungemál, ⟨Vǫ III, 16⟩.

tungl

máne, randa t., sværd, ⟨BL VII, 16⟩.

tungufróðr

adj

aðj, sprogkyndig, ⟨Vǫ II, 24⟩.

tungujurt

(pl. -jurtr), eel. andeplante, ⟨Kr VI, 1⟩.

tungumein

#, tungeonde, 2: onde ord (bagtalelse, jfr.

tunguskædr

adj

skadelig ved (sin) tunge, bagtalerisk, ⟨Skh I, 54⟩, ⟨Gri IV, 14⟩.

tunna

tønde, Gauts, Hårs, t., digterdrikke digtet, ⟨Ko VII, 60⟩, ⟨Bj II, 54⟩, bryggju t. Durnis, d. s.; ⟨Sá I, 37⟩.

turn

tår tárnlignende stabel, ⟨ÓlB IV, 11⟩; orða t., bryst, ⟨Fr II, 2⟩. Jfr. borgar-.

turnement

turnering, ⟨Sá 1, 14⟩, ríða í t. ⟨BL I, 46⟩.

tuskaz

(að), bevæge sig voldsomt, tumle sig, t. uSå II, 26, (i nutidssproget bet. ad tuskast, brydes mest i-al venskabelighed; jfr. GAndrj. tusk „lucta lenis etjocosa“).

túlka

(að), tolke, t. mál, tale (ens) sag, ⟨G IX, 55⟩.

tún

1, tu land, í kenninger, for hoved, brúna t. ⟨GrH IV, 20⟩, hvarma t. ⟨BI I, 30⟩, dregla t. (pl) DiIII, 10; — for guld, Fófnis t. ⟨Dá IV, 65⟩; — for havet, humra t. ⟨BI V, 6⟩, skeljungs t. ⟨ÓlA I, 25⟩, ⟨BL IV, 42⟩; — for bryst, óðs t. (snarere end atunna) ⟨G III, 52⟩; trygðar t. ⟨Lo MH, 1⟩, sorgar t. ⟨BI VI, 7⟩. Jfr. kaup-.

túz

ukendt ord, hvis ikke s. s. lat. tus ’røgelse’, stappa t. ⟨Sá HH, 9⟩.

tvaufaldr
tvaufaldur

adj

dobbelt, t—d rond (her er au metrisk sikret) ⟨BL VII, 35⟩; reka e—t—autar, helt og holdent, udevidere, ⟨Bj IV, 11⟩.

tvennr

talo. to (og #0), et par, t. pör ⟨Skí 32⟩, t—ir skór, 2 par, ⟨Skí 192⟩, t—ir sex ⟨Fr II, 48⟩; = to ⟨Skh 1, 50, H, 5⟩, GIA 1, 24.

tvinni

tråd, t—a jorð, Gná, kvinde, ⟨Gr V, 19⟩, ⟨Vǫ II, 32⟩. Jfr. eiki-, silki-.

tvistr
tvistur

adj

nedsláet, sörgmodig, hljóð og t—t ⟨Skh VI, 53⟩, aangri t—t ⟨La Il, 47⟩; hjörtut-t ⟨Skh IV, 30⟩, ellit—t ⟨ÓlB IV, 1⟩; t. seggr ⟨ÓlB V, 5⟩, drengir t—ir ⟨Gri V, 6⟩, t—t fljóð ⟨G 11, 20⟩, þjóð var t—t ⟨Þr V, 5⟩; ⟨Hj IX, 62⟩. — I La eks. I, 23 bruges ordet í eandebetyd, positivt rosende. s tvíburi, tvilling, pl ⟨Vǫ II, 16⟩.

tvíkostr
tvíkostur

tvevalg, valg imellemto ting, telja t—t Fr 4, 17.

tyggva

(tugða), tygge, spise, ⟨Vǫ IV, 36⟩; oilde ⟨Vǫ VI, 20⟩.

tygi

pl, udstyr, rustning, ⟨La III, 73⟩, ⟨Ger VIII, 44⟩, ⟨Bj V, 34⟩, t. svort ⟨La IX, 39⟩; gygjar t.(?) ⟨Bj VII, 42⟩.

tygill

bánd, gyldut—utengt SK 11, 25.

tygja

(ad), udstyre, iføre, t. pig, ifør dig dirustning, ⟨Ko VH, 50⟩; t--jaz han ⟨Sá IV, 34⟩.

tylft

“/, tylvt, tvennar t—ir ⟨ÓLA 1, 24⟩.

tyrfingr
tyrfingur

sværd, t—s oddr ⟨ÓLA II, 21⟩, t-s tenÓlB ll, 19, t—s egg ⟨GrH 1, 31⟩; t-s messa, kamp, SKV, 28.

tyttubarn

spædbar (vist egl. for typtu-, barsoendni. er under tugt), ⟨G IV, 48⟩.

týna

(nd), tabe, miste, t. (hólk) a(deer gledeubemærket af), ⟨Skí 101⟩.

týnir

ødelægger, i kenninger for mand, t. audar ⟨Fr IV, 16⟩, t. ståls ⟨St V, 9⟩, t. målma ⟨La IX, 60⟩, t. orma setra ⟨Ve II, 20⟩.

týniþoll

’odende fyrr, Tyfrar glóðar t., kvinde, ⟨Sá IH, 50⟩. ’ : Týr, (s og rs; dat. Týr ⟨Gr I, 23⟩, acc. Tyr GIV, 66 i rim), i kenninger for kriger, mand, efter våbe stála T. ⟨Gr I, 23⟩, ⟨OIB II, 22⟩, målma T. ⟨G IV, 66⟩, hjorva T. ⟨Gr IH, 30⟩, laufa T. ⟨Gri 1, 60⟩, St IV, II, geira T. ⟨St VII, 19⟩, darra T. ⟨ÓLA 1, 18⟩, ⟨St IV, 24⟩, kesju T. ⟨La VI, 30⟩, spjóta T. ⟨La VII, 43⟩, ⟨Bj IV, 9⟩, orva T. ⟨Dá I, 44⟩, ⟨Bó VI, 67⟩, ⟨Bj VII, 19⟩, fleins, fleina T. ⟨La IX, 12⟩, Gr 1, ⟨Lo 1, 12⟩, ⟨Fr V, 53⟩, nadda T.

tæla

(ld), lokke, ⟨Skí 2⟩; føre bag lyset, br IV, 17; t.

tæma

(md), tömme, ⟨Skí 41⟩.

tæpr

jfr. ó-.

tæra

(rð), give, (láneo. fra lavty. teren), t. gutl Sál, 25, t. e—e—u ⟨Vǫ V, 44⟩, ⟨Må I, 3⟩.

tæri

kui forb. koma i t. vid e— kommei lag med e ⟨Gri III, 32⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.