Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

adv, altid, ⟨ÓlH 1⟩, æ því vex, stadig vokser vinde ⟨Gr IH, 44⟩, æ var sjaldablíð ⟨Hj XI, 6⟩; æ jafnt ⟨Sk IN, 71⟩.

ædri

adj

komp., bedre, ypperligere, æ—a verk FrI, 2, æ. spá ⟨Skh I, 23⟩.

æða

(dd), rase, styrte, æ. heiÞry 1, 27, æ. framað Skíða ⟨Skí 158⟩.

æði

natur, færð, grimligt æ. ⟨Gr V, 37⟩; stolt æ. ⟨ÓlB 1, 15⟩, blíðu æ. ⟨Skh V, 15⟩, binda samaæ,, blive fortrolige venner, ⟨BL H, 2⟩; æ. trolla ⟨Vǫ IV, 44⟩, flagða æ. ⟨Hj MH, 17⟩; stafkalls æ. ⟨Fr IV, 58⟩. Jfr. feiknar-, fremdar-.

æðiferð

rasende fart, ⟨Vi I, 49⟩.

æðiveðr

rasende stor ⟨Gr II, 57⟩.

æðr

adj

(1.) rasende, (skr. æddr), ⟨Fi VII, 15⟩.

æðr

(2.) áre, vekja æðar ⟨ÓlB II, 28⟩.

æðra

angst, frygt, ⟨Gri I, 16⟩.

æfr

adj

rasende, voldso óðr og æ. ⟨Þr VII, 21⟩, æft branda regSIH, 26, æfri garmr ⟨Dá IV, 19⟩.

ægir

hav, æ—s frú, Ra bolge ⟨Fr Ill, 62⟩, æ—Ss falda eik, d. s., ⟨Fr IV, 29⟩; æ—stal, guld (æ. = jætte), ⟨St I, 15⟩, æ—s spjall, d. s., ⟨La IV, 15⟩; — hjæl ⟨Gr V, 45⟩, ⟨Gri V, 4⟩, ⟨St III, 26, V, 36⟩, ⟨Ger VIII, 14⟩.

ægisfjornir

= ægishjálmr, skrækkehjæl bera æ—i ⟨Ko VI, 28⟩.

ægishjálmr
ægishjálmur

skrækkehjæl bera æ—⟨Ko II, 48⟩.

ægja

(gð), true, forskrække, ⟨Sá IX, 16⟩, ⟨Ko III, 58⟩.

æmta

(mt), udtale sig, svare, ænse, æ. fá (= fáu) ⟨Fr II, 16⟩. i æpa, (pt), skrige, oörne ⟨GrH IV, 9⟩.

æpir

’skrigerem’, vinde ⟨St V, 47, VII, 29⟩,

æra

(1.) ære (ldneo. fra lavty. Ere), ⟨Gri II, 14⟩, ⟨G VIII, 50⟩, æ—u plag ⟨Gr VIII, 34⟩, með æru og skraut ⟨Þr V, 59⟩, við æ—u og síð ⟨Sk III, 83⟩, stá með æru, ⟨ÓlA 1, 32⟩; æru brestr ⟨Gr IH, 11⟩.

æra

(2.) (rd), gåre rasende, æ—az ⟨Skí 189⟩.

ærinn

adj

talrig, righoldig, æ. seimr ⟨St II, 39⟩, æ.

ærliga
ærlega

adv, hæderlig, smukt, ⟨Fi VI, 42⟩.

ærligr
ærlegur

adj

hæderlig, smuk, æ—g svor ⟨ÓLA I, 17⟩.

ærligsveinn

m ærlig svend, hæderssvend, pl ⟨Ger VIII, 2⟩.

ærudagr
ærudagur

hædersdag, hæder, ⟨G VI, 36⟩, ⟨Sá VI, 40⟩.

æruglaðr

adj

hædersglad, ⟨Sá XI, 12⟩.

ærulaus

adj

æreles, hædersles, ⟨G X, 2⟩.

ærulátr
ærulátur

adj

hæderslyste ⟨Hj IX, 55⟩.

ærusamr
ærusamur

adj

hæderfuld, ⟨Sǫ I, 14⟩.

æsa

(st), hidse, ophidse, forstærke, æstr með grímdu ⟨Lo IV, 12⟩, æsaz fram ⟨Gri IV, 40⟩, æsiz benja reg ⟨Skh VI, 9⟩; æ. raust ⟨ÓlB I, 27⟩; göre stærkt indtryk, ⟨Vo V, 2⟩; fekk sér æst sorg ⟨Hj XI, 3⟩.

æskilín

fønskende Hlið, báru glóðar æ., kvinde, ⟨He Ill, 26⟩.

æskinanna

’onskende Nanna, skarlats, gulls, æ., kvinde, ⟨Gei I, 55⟩, ⟨Fi H, 41⟩.

æskinunna

’onskende nonne’, berlings æ., kvinde, (enestdende kenning), ⟨He II, 2⟩.

æskiþilja

’onskende tilje (stang), gullaz æ., kvinde, ⟨Xa I, 3⟩, ⟨Dí I, 3⟩.

æskubrogð

pl, ungdoms handlinger, ⟨BL V, 41⟩.

æskumadr

yngling, pl ⟨Sǫ I, 19⟩.

æskupalir

’ungdoms-bænk’, ungdomstid, á æi ⟨Bj VII, 7⟩.

æslalæti

pl, gale lader,. (afsindig opførsel), ⟨Må IX, 81⟩.

æslligr
æsllegur

adj

rasende, voldso oAsator ⟨Þry III, 25⟩, okamp ⟨ÓlH 55⟩.

ætinn

adj

soæder, fortærende, æ. eldr ⟨Sǫ II, 26⟩.

ætla

(að), tænke, tiltænke, æ. e—e—ð ⟨Gri VI, 13⟩.

ætlan

mening, tykke, hensigt, æ, manns ⟨G H, 10⟩, sett æ. ⟨Skh I, 40⟩, hættlig æ. ⟨Gri HH, 30⟩.

ætt

æt, slægt, -æ. stafkalls, o’é ⟨Fr IV, 62⟩, æ—ir = men ⟨Sá VI, 70⟩. Jfr. kónga-.

ættdrif

slægtrække, slægt, ⟨Skh V, 23⟩.

ættgripr

slægtskostbarhed, ⟨Gr IV, 53⟩.

ættkvísl

slægtsgre ⟨Ko HH, 63⟩.

ættland

fædreneland, ⟨Fr IV, 47⟩.

ættmaðr
ættmaður

slægtning, ⟨Skh 1, 38⟩. ættri slægtrække, slægt (jfr. ættdríf), ⟨Vǫ I, 49⟩.

ævar

adv, overmáde, æ. glaðr, gildr ⟨G V, 38⟩, ⟨Sá VIN, 41⟩.

ævibann

død, ⟨Så VI, 14⟩.

ævigrand

død, ⟨Gei III, 67⟩, ⟨Bj V, 39⟩.

ævilok

pl, død, ⟨Ski 202⟩.

ævintýr

æventyr, fortælling, ⟨Skí 5⟩, ⟨SIV, 17⟩, ⟨Sk I, 24⟩; bjort æ. ⟨OLA I, 15⟩.

æviskard

død, ⟨Gri VI, 13⟩, ⟨St VII, 37⟩.

ævistaðr

livs-steð, liv, ⟨Skh VI, 54⟩.

ævitjón

dod, ⟨BI VII, 25⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.