Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

iðja

(1.) id, virksomhed, ⟨Gr 1, 1⟩, ⟨G VIII, 10⟩; sútar i, = sút ⟨Lo H, 5⟩; galdra i., trolddo ⟨Gr IV, 18⟩; — i kenninger, for kamp, stála i. ⟨G XII, 74⟩, branda i. Hj . VII, 7. fleina i. ⟨Bl VII, 15⟩, randa i. ⟨OLA HI, 5⟩ (Sperbers tolkning og rettelse, ⟨Arkiv XXVI, 275⟩-6, er uantagelig); — Óma i—u lau lönnefor Odins handling (0: forforelseaGunnlöd⟩), digterdrikkemá vel være ment, (mesmhængeer skruet), ⟨Sá X, 2⟩.

iðja

(2.) f; findes í ejættekvinde-kenning, bjarga i., meordet ér ellers ukendt (dannet sofe til 1ði?), ⟨Hj II, 46⟩. ; 3. iðja, (að), udfore, i. Vestra bát, digte, ⟨Vǫ HI, 1⟩.

iðjan

virksomhed, gærning, kænvið i. flesta ⟨Skh VII, 52⟩.

iðjar

⟨G III, 52⟩ uforståeligt (forvansket).

iðn

f£, gærning, ⟨Fr I, 2⟩.

iðr

pl, indvolde, ⟨Skh VI, 16⟩, ⟨Bj IL, 54⟩.

iðran

fortrydelse, anger, i. e—s ⟨Skh I, 30⟩, ⟨G VIII, 18⟩.

ifyrir

adv, fora på forside ⟨Sk III, 29⟩. 40.

igda

mejs, ⟨Fi I, 40⟩. 41.

iískumaðr
iískumaður

ond, slet, mand, ⟨Gri IH, 37⟩, ⟨La II, 89⟩, ⟨Skh VI, 10⟩, ⟨Þr IV, 15⟩.

£, (jar). fodsål, ilja blad, blad hvorpå fodestår (i kenning for skjold), ⟨Fr I, 23⟩; greipar iljar, hænder, ⟨Gri 1, 64⟩; hrui., fod, ⟨Vi I, 47⟩.

illa

adv, ilde, verða i. við, te sig ilde, vise simisforndjelse (i ord), ⟨Gr II, 49⟩, duga i., blive til ulykke, ⟨La Hl, 84⟩. Jír. stór-. ; illligr, ond audseende, br IV, 58.

illir

adj

ond, sle í. á bak, bagtalerisk, ⟨Gri I, 24⟩; i—ar klær ⟨Gri III, 38⟩. Jfr. drottin-, geysi-, skap-.

illmannliga
illmannlega

adv, tydende pá eslet mand, ondskabsFuldt, i, sagt ⟨Þr V, 22⟩.

ilska

ondskab, slethed, ⟨Gr V, 25⟩, i—u fús ⟨Gr VII, 41⟩, i—u bragð ⟨Þr IX, 26⟩, i—u skipti ⟨Bj V, 37⟩, erí i—u Gri IH, i—u fróðr ⟨Dí I, 33⟩; i—u drengir ⟨Skh V, 48⟩, ⟨Þr IV, 13⟩, i—u þjóð ⟨Gri 1, 21⟩, i—u þræll ⟨Hj V, 11⟩, i—u þrjótr ⟨Skh VI, 8⟩; i—u ná omskr., ⟨Skh V, 26⟩, i—u tal ⟨G VII, 30⟩; i—u glam slebruse(havets), ⟨Fr I, 31⟩. Nogle ade her anførte ord kunde også betragtes sosmsætninger, jfr. de følgeride.

ilskudraugr
ilskudraugur

ondskabsfuld genganger, ⟨U IV, 3⟩.

ilskudyr

ondt dyr, (oejætteagtig modstander), ⟨Bó III, 21⟩.

ilskufólk

ondt folk, reverpak, ⟨Bó I, 30⟩.

ilskufullr

adj

ond, ondskabsfuld, ⟨Bó III, 28⟩.

ilskugjorð

ond handling, ⟨Hj IX, 39⟩.

ilskuhundr

ond hund, grenja upp seí. ⟨Bó 11, 40⟩.

ilskumengi

2, ond, slet, skare, ⟨Bó II, 32⟩.

ilskusnót

ond kvinde, ⟨La IX, 37⟩.

ilskutrgll

1, ond trold, jættepak, ⟨Bó X, 29⟩.

ilskuþegn

ond mand, ⟨Bó III, 24⟩.

ilskuþjóð

ondt pak, ⟨Sá IX, 44⟩.

imni

sang (egl, lat. hymnus), geira i., kamp, ⟨U V, 22⟩. : ingi, konge, dóttir i—a ⟨Vi I, 11⟩.

inna

(nt), meddele, fortælle, i. ord, sige, tale, ⟨ÓlH 46⟩, i. heiti ⟨ÓlH 22⟩; 32 (sige, forklare); i. til við e—⟨Skí 166⟩; i—iz mekt ⟨Fi VII, 38⟩; í. skatt ae— kræve, ⟨Fr H, 42⟩; udrette, i. erindi ⟨Ko VI, 38⟩.

innan

adv, indeni, indefra, i. hol, indvendig hul, ⟨Skí 14⟩, í. feit ⟨Skí 13⟩; i. lands ⟨Skh VII, 9⟩, i. margra åra, inde ⟨Vǫ II, 31⟩.

innar

komp. adv, længere ind, ind (i huset), par koi, ol ⟨Skí 109⟩.

innarliga
innarlega

adv, i det indre, bita i., bide, såre, inderlig, 2: i hjærtet, ⟨Skh I, 17⟩.

inni

hus, hje fræða i., brystet, St V, í, ljóða i., d. s.; ⟨Bó Ill, 25⟩; hjartans i., d. s., ⟨Sá X, 59⟩, ⟨Dá IV, 38⟩; gjalda dauðans í., slá ihjæl, ⟨Hj VIN, 17⟩.

innri

komp. indre, hans í. maðr var hryggr, í sisjæl var hasörgmodig, ⟨Skh VI, 26⟩.

inns'æda

kapital, ⟨Pr X, 6⟩.

innvidir

pl, skibets indvendige trædele, ⟨Må IX, 6⟩.

irpa

jættekvindenav ⟨Skh V, 26⟩, ⟨St V, 23, VII, 25⟩; i kenninger, for ulv, i—u fåkar ⟨Lo II, 12⟩, i—u såti ⟨G III, 21⟩; — for mod, sind, i—u vindr ⟨La II, 34⟩; — for akse, sótu i.. ⟨Gr IV, 48⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.