Karel

Ordbog til ... rímur ... β

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar.

Ordbog til de af Samfund til udg. af gml. nord. litteratur udgivne rímur samt til de af Dr. O. Jiriczek udgivne Bósarimur. Finnur Jónsson ed. København: Carlsbergfondet, 1926-1928. [tengill]

maðkr
maðkur

maddik, or ⟨Vǫ V, 7⟩ (her oeslangeunge).

maðr
maður

mand, menneske, þykja ekki að m—i, synes et ganske udueligt menneske, ⟨Kr 1, 22⟩; eninnari , ens indre selv, ⟨Skh VI, 26⟩, ⟨Sá 1, 2⟩; men(pl) það veit ⟨Fr V, 9⟩. Jfr. afreks-, aust-, blá-, boðs-, borgar-, bragða-, búðar-, bú-, byrðings-, dánu-, dreng-, dygðar-, feikna-, festar-, firna-, fjand-, flótta-, flysjungs-, flærðar-, for-, forn-, fólsku-, fremdar-, frillu-, frægðar-, fylgdar-, galdra-, glæpa-, gongu-, harka-, harma-, háðs-, heiðrs-, heima-, heljar-, her-, hirð-, hof-, hreysti-, húsgangs-, ilsku-, kall-, kaup-, kjallara-, klaustra-, kómu-, kyngi-, kynstra-, lands-, leiðsogu-, leigu-, leyfðar-, liðs-, listar-, lymsku-, log-, mektar-, menta-, merkis-, mæta-, njósnar-, norð-, ófriðar-, ógnar-, prýði-, rausnar-, ráns-, róstu-, ræðis-, sauða-, skýrðar-, snildar-, speRtar-, stíga-, stoltar-, stólpa-, stýri-, sæmdar-, tígnar-, trygðar-, tofra-, valds-, veiði-, virta-, væflu-, yfir-, yngis-, þing-, þrauta-, æsku-, ætt-, ondvegis-.

magn

styrke, kraft, bragna ⟨ÓlB V, 3⟩, frábært , oándelige ævner, ⟨St IV, 27⟩, yglaz m—i, akraft, 2: í höj grad, ⟨Þry HH, 20⟩, hafa ⟨Hj 1, 23⟩; am--i vers, havets kraft, ⟨Þr IV, 38⟩; orða ⟨Fi 1, 51⟩.

magna

(ad), gore stærk, forstærke, udføre med kraft, heipt og grand ⟨ÓlB IV, 2⟩, stillis ferð, göre deprægtig(ere), ⟨Sá 1, 30⟩; veislu (og) prýði ⟨Fi IV, 37⟩, ⟨Ko I, 25⟩; — især okamp, sverða él ⟨ÓlB II, 16⟩, Gungnis él ⟨ÓlA Il, 10⟩, hræva seið Hj VIL, jfr. ⟨Fr V, 53⟩; upers. sorgir m—ar La VH,38; — part.

magnaðr

udstyret med trolddomfskraft), m—að troll ⟨Hj VH, 32⟩, móðir m—uð ⟨Bó VI, 52⟩.

mak

r0, behagelighed (behagelig følelse, låneo. fra lavty. (ge)mak), fá aeldi, aat bage sig ved ilde ⟨Gr I, 31⟩; hreppa ei , have det slemt, ⟨Gr H, 5⟩.

maka

(að), mage, iværksætte (láneo. fra ty. machon), spé að e—SK II, 16.

makligleikar

pl, fortjæneste, fara að m—u ⟨Dí IV, 33⟩, ⟨Ko I, 51⟩.

makligr
maklegur

adj

fortjænt, havende gjort sig fortjænt (til noget), værdig, kveda m—t ⟨Hj VI, 38⟩, m—t er ⟨La IX, 60⟩; mér væri m—t ⟨Gri II, 57⟩; m—g gjold Gr II, m—g skript ⟨Ger IH, 53⟩.

maktarfullr

adj

magtfuld, mægtig, ⟨Ger 1, 24⟩.

maktarvíf

», mægtig kvinde, ⟨La IX, 78⟩.

mala

(mól), male, knuse, ið var korBj 1, 51, Í gegsynes ul mdtte høre samme male igenne 2: kraftig (?), ⟨Gri V, 45⟩.

malar

pl. kryds (pá dyr) ⟨Skí 27⟩.

malr
malur

madpose, ⟨Gr II, 10⟩. Jfr. vista-.

malt

malt, í kenninger for digtet, orða ⟨Skh IV, 5⟩, ⟨Bj VII, 38⟩, hróðrar ⟨Gr H, 16⟩, ⟨Sá X, 2⟩; — for guld, Menju ⟨Ko VI, 33⟩, Fróða ⟨Bj VII, 27⟩.

mana

(að), ægge, udfordre, (láneo. fra lavty. manen), ⟨Skí 150⟩, ⟨Kr VII, 33⟩.

mannabúkr
mannabúkur

menneskekrop, ⟨Gri II, 55⟩.

mannafátt

adj

fátal amænd, mangel pá mænd, ⟨Sǫ IV, 47⟩, G Vi, 47: mannalát, tab amænd, ⟨Skh V, 14⟩, br VII, 18.

manndómr
manndómur

manddo dygtighed, rækja m—G VH, 19; ⟨BL VIH, 38⟩; m—s verk ⟨Kr 1, 78⟩, m—s makt ⟨Fi VI, 46⟩.

manndómsleysi

1, mangel pá manddo slyngelagtighed, ⟨Skh IH, 44⟩.

mannfól

usling, slyngel, ⟨Þr VIII, 21⟩.

mannfólk

1, skare, mennesker, ⟨Sǫ Il, 28⟩, ⟨G IV, 29⟩.

manngjold

1. pl, mandebod, ⟨Gr VH, 37⟩.

mannligr
mannlegur

adj

menneskelig, m—t eðli ⟨Hj XI, 49⟩. Jfr. ó-.

mannlíkan

menneskefigur, ⟨Gei Il, 22⟩, ⟨He IH, 33⟩.

mannval

udvalg amænd, ⟨Så VIII, 32⟩.

mansǫngr
mansöngur

mansang, kvindesang, elskovs-sang , særlig indledningetil de enkelte rimer, der handler oelskov og elskovsforhold, ⟨Skí 1⟩, ⟨Fr V, 1⟩, ⟨St V, 2⟩, ⟨GrH HL, 2⟩, m—s kvæði ⟨Fr V, 5⟩, m—s vísur Gri I, ⟨Má I, 9⟩, m—s hróðr ⟨La VI, 2⟩, m—s fræði ⟨Gei Hl, 1⟩, m—s orð ⟨Gr VIN, 3⟩, m—s mál ⟨Sǫ 1, 4⟩, m—s grei ⟨Fr V, 21⟩, m—s bland ⟨Hj X, 8⟩ (jfr. smhængen); m—s men mænd der digter mansange, ⟨Ger VI, 1⟩; slá m—g ⟨Gr 11, 2⟩, GI, 5, S1, 1, tjá m—g ⟨G XH, 17⟩.

manvit
mannvit

mandevid, menneskeforstand, BI í, 23, m—i prýdd ⟨Þr III, 11⟩, frítt ⟨Vǫ 1, 6⟩.

margfaldr
margfaldur

adj

mangedobbelt, m—d elska, kærlighed i overmál, ⟨Fi I, 2⟩; m—d ráð, mange rád, planer, Sá VIÐ, 34.

marghross

mange hest, synonymt med stóð, = stóð (til standa), setti mót svarer til sagaens marghrossaði á mót, stansede, stillede sig mod, ⟨Kr VII, 42⟩.

margr
margur

adj

mange vera m--t til e—s, være venlig stemt, gunstig, mod e ⟨La II, 1⟩. Jfr. all-, geysi-, her-.

mark

mærke, taka å, tillægge betydning, ⟨Gr I, 46⟩; ad m—i, i ebetydelig, følelig, grad, (ironisk) ⟨Bj VIII, 9⟩. Jfr. fridar-, hafnar-, kross-, marka, (að), mærke, skal, det skal mærkes, 9: udtrykkelig siges, ⟨Skh IV, 1⟩; ófrið á, tillægge det ufreds-mærke, krigssignal, ⟨SIV, 27⟩; frænings stræti (dat.), udstyre med, ⟨Ger I, 39⟩.

marmarasteinn

marmorste ⟨Bl II, 4⟩.

marr

(1.) hest, i kenninger, for skib, ægis ⟨Sǫ IV, 52⟩, grædis ⟨U IV, 18⟩, flædar stigs br III, | 45, Geitils ⟨Fr IH, 30⟩, húfa ⟨Fr IV, 31⟩; — for ulv, Beslu ⟨Gr VI, 44⟩, Þakkar ⟨Jó IH, 12⟩; —for hest, bitla ⟨Hj MI, 10⟩, gjarða ⟨Hj I, 14⟩, sodla ⟨Hj III, 8⟩, ⟨Kr II, 42⟩; í disse tilfælde er geordet ganske overflødigt. Jfr. siglu-.

marr

(2.) hav, i kenninger for øl, drik, skåla ⟨La III, 6⟩, digterdrikke digtet, Sénar , ØIB IV, 34, ⟨G VI, 1⟩, horna , (Óðins) ⟨Hj 1, 37⟩; — for bryst, greina ⟨Ko III, 81⟩. Jfr. horna-.

matmál

spisetid, ⟨Bj IV, 54⟩.

matsvin
matsvín

m ’mad-svin’, 9: madæske, særlig (Skides) Smjorsvi ⟨Skí 20⟩.

mágr
mágur

svoger, besvogret perso(aeeller andegrad), svigersø ⟨Skí 118⟩, stesø Ullar (Tor) ⟨Lø I, 15⟩; m—a stod ⟨Må IV, 52⟩.

mál

tale, ord, visku ⟨Fr V, 21⟩, fagra m—ið, 2: skjaldetale digtet, ⟨Gri IV, 1⟩; mansongs ⟨So I, 4⟩; líknar ⟨Bl III, 7⟩; — sag, taka til m—a ⟨G IH, 51⟩; — (derette) tið (til), að ríða ⟨Skí 166⟩, úr haugi ⟨Gri I, 4⟩; — mál (skydeskive), skjóta til m—s ⟨Kr VH, 36⟩; — í kenninger for guld, Þjaza St.VI, 24, ⟨Bj III, 54⟩, löja ⟨Fr 1, 21⟩, ⟨Dá H, 8⟩; Dofra St I, ⟨La IX, 1⟩, ⟨BL IV, 39⟩, ⟨Sá I, 36⟩, Glotta: ⟨IA II, 13⟩, ⟨La V, 26⟩, Sauðungs ⟨ÓlA 1, 1⟩, StI, 10, Hrímnis ⟨St VH, 59⟩, ⟨Dá I, 28⟩, Hrungnis ⟨GrH Ill, 3⟩, Svolnis ⟨SV, 15⟩, Grímnis ⟨Dí III, 1⟩, Bauga FLT, 18; bjarga grams ⟨Jó I, 22⟩; jötna Hj IV.

málaefni

». pl, sagforhold, sagens indhold og kærne, ⟨Sy IV, 46⟩.

málalykt

esags afslutning, pl. ⟨Må I, 44⟩.málaskakki, afgörelse aesag til deene eller andeside, gjora m—a ⟨G VIII, 6⟩.

málga

(að), bevæge, kuiforb. (der ellers synes ukendt) fótu ⟨Kr V, 44⟩.

máli

lö sold, ⟨Ger I, 24⟩; þiggja harðam—a, få ehård medfart, ⟨Kr VI, 34⟩.

málmr
málmur

mal guld, bry II, 3; er gerdi Grér, 2: grésjår ⟨Sǫ IV, 48⟩; — iøvrigt våbe sværd, ⟨St IV, 19⟩ (her dog måske ohjælel. brynje), VI, 17, ⟨Hj VII, 40⟩; i kenninger, for kamp, m—a leikr ⟨ÓlH 55⟩, m—a þrá ⟨Skí 88⟩, m—a morð ⟨Skh IH, 8⟩, jfr. er sendr Gr. VIN, 20; — for mand, meiðar m-s ⟨Lo H, 22⟩, snerpir m—s ⟨Fr III, 3⟩.

málshlutr
málshlutur

lod, del (í esag), áttu m—t þan dermed sigtes til dig, det gælder dig, br VIII, 19.

málugr
málugur

adj

snakso snakkesalig, flestalt kemr til m—s manns (ordspr.) ⟨Kl 1, 8⟩.

málvinr

’mál-verr, fortrolig ve ⟨BI V, 17⟩.

mámasí

(⟩), malvasie-vi ⟨Sk I, 44⟩.

máni

måne, hildar , sværd, ⟨Bl VII, 14⟩; ægis , guld, ⟨Så I, 22⟩.

mánudr
mánuður

måned, pl. m—r ⟨ÓlH 59⟩.

már

máge, ⟨G VI, 61⟩, soltin (her brugt sorovfugl) ⟨G XII, 33⟩.

máriutidir
maríutíðir

pl, messe-sang til ære for. Maria (horæ de sancta Maria), ⟨Då I, 22⟩.

mát

(1.) måde, passende mål (måde; fra lavty. máte, jfr. måti), ⟨Ger I, 0⟩ ⟨Må I, 76⟩, ⟨Då I, 10⟩; aDurnis dreggju passende kvantua ⟨Ko VII, 3⟩.

mát

(2.) mat (í skakspil; jfr. følg.), ⟨Må II, 45, VI, 43⟩. Jfr. byskups-.

máta

(að), göre mat (í skakspil; mht. maten), ⟨Má II, 50⟩.

máti

máde, mádehold, passende forhold (ldneo. fra lavty. måte), år m—a, udover måde, overmåde, ⟨Skí 13⟩, ⟨Gri II, 3⟩, ⟨Bl VII, 38⟩; i m—a, på passende måde (sodet skal være), ⟨Ger 1, 35, III, 45, VI, 47⟩, í allam—a, pá epassende måde í hver henseende, ⟨St I, 38⟩, ⟨Hj Il, 11⟩; engi , intet mådehold, ⟨Skh MI, 9⟩; midjam—a, sodet sig hör og bår, ⟨Vǫ II, 10⟩; edli vill hafa m—a, naturevil have sigang, ⟨Bl I, 38⟩.

máttardár

mægtig, vældig, spot, ⟨Gei II, 12⟩.

máttargaldr
máttargaldur

mægtig galder, pl. ⟨Gei II, 29⟩.

máttarhár

adj

vældig höj, m—tt hús ⟨Ko V, 30⟩.

máttarheimskr
máttarheimskur

adj

mægtig du ⟨Má IX, 12⟩.

máttarplag

1, kraftig færd, adfærd, ⟨La VII, 58⟩.

máttarrikr
máttarrikur

adj

overmåde mægtig, ro—t mengi ⟨La 1, 7⟩.

máttr
máttur

kraft, styrke, troll að mætti ⟨Skí 160⟩, kappi nokkurs m—ar, med noge(ɔ: megen) kraft, ⟨Gri VI, 22⟩, við mátt, má vel sættes í nöje forb. med hverr, hvilkemægtig mand, S9 IV, 1; rausnar ⟨ÓLA 1, 35⟩, heiðrs , hædersstyrke, hæderfnld styrke, ⟨La VII, 64⟩; fræða , digtets (rimens) kraft, ⟨Ger VI, 48⟩; — ge forstærkende, m—ar skra ⟨Skí 11⟩, m—ar sorg ⟨Hj X, 47⟩. Jfr. feikna-, frægðar-, grimdar-, hreysti-, visku-.

máttugr
máttugur

adj

mægtig, stærk, m—ttroll ⟨Gri IV, 19⟩.

mátuliga
mátulega

adv

adv, tilpas, .forstærkende reiðr ⟨Ger II, 27⟩.

meðan

adv, medens, med að, að ⟨Sá IX, 17⟩ (að her krævet ametrum).

meðr

prœp. og adv, = með, med, ved, vera illa (rimkrævet) e— ond mod, Skh VI, -30, ⟨St II, 34⟩; vópnu ⟨Þr V, 9⟩, þar bundið ⟨Ger IV, 8⟩} og E. meðr ⟨Þr Il, 42⟩.

mega

(mátta), kunne, ekki má við e—u, intet kagöre mod, for, forhindre, stanse, ⟨Skh II, 34⟩, lítit, være syg, ⟨Þr VIH, 3⟩, hversu máttu, hvorledes har du det?, ⟨Gri II, 14⟩, hvé F. má ⟨St IV, 28⟩, jfr. ⟨Sá V, 39⟩; mega mumér, det vil vel kunne gá afor mig, ⟨Sk IH, 66⟩.

meginrit

ukendt ord, stednav2 el. forvansket, ⟨Bj I, 42⟩ (jfr. atil stedet).

megn

adj

(1.) kraftig, stærk, með brandi m—u ⟨He IV, 36⟩.

megn

(2.) kraft, styrke, máttr og ⟨ÓlH 24⟩, hafa ⟨Gri V, 45⟩, treysta m—i ⟨Þr VII, 2⟩, sérligt ⟨ÓLA 1, 22⟩, hófligt ⟨Gr V, 58⟩, am—i, magni (kaogsá henfores hertil) ⟨ÓlB Ill, 22⟩, ⟨ÓlH 40⟩; dauða (dat. pl) ⟨Kr VI, 51⟩ (meher kam—uogså komme a). Jfr. sæmdar-.

megna

(að), magte, formá, e—u ⟨Gr V, 34⟩, ⟨Gei 1; 22⟩; meiða, (dd), heskadige, lemlæste, fåri meitt lid Lo I 5; meidd meinuLo /V, 3; upers., þá flaustið meiddi MåIX, 7.

meidir

beskadiger, ødelægger (hyppig er det umuligt at se, odet er dette el. meiðr, der foreligger), i kenninger for kriger, mand, sverda ⟨Skh II, 22⟩, stála K/ IV, 35, branda ⟨ÓlB H, 24⟩, spjóta ⟨Kr V, 34⟩, skjalda ⟨Má IX, 15⟩, Hrungnis þilja ⟨La 1, 9⟩; randa ⟨ÓLA 1, 17⟩, ⟨G VII, 59⟩, ríta ⟨Gr IV, 33, VI, 9⟩, gerða ⟨Gr IH, 14⟩, (pl.) brynju hringa ⟨Sá X, 56⟩, plátu ⟨La IX, 8⟩; — gulls ⟨Kr IH, 13⟩, hringa ⟨GrH 111, 22⟩, bauga ⟨Bj 11, 23⟩, ⟨Gr IV, 21⟩, ⟨Hj 1, 14⟩, ⟨SV, 8⟩; — fófnis bryggju Gr í, 3, grundar linna ⟨Hj IV, 43⟩, línna foldar ⟨Ko IV, 59⟩, oglis fitja ⟨La VH, 49⟩, grettis valla, palla ⟨Ger I, 14⟩, ⟨Má 1, 38⟩, noðru palla ⟨Kr VH, 59⟩, orma stétta ⟨Má IX, 14⟩; (pl) mens ⟨Lo H, 4⟩; ægis bríma 17* ⟨Ko II, 60⟩, mundar íss ⟨Dí l, 42⟩, IM, 35, mundar eims ⟨Jó H, 30⟩; hlunnar viggja ⟨Þr X, 26⟩; — abs. = mand Gri , 61 (hvis teksteer rigtig);— mellu dólgs (Tors) móður fjordens) heiðs er euklar kenning ⟨Ko VI, 4⟩.

meiðr

træ, hyppigt í kenningerfor mand (ofte ikke til at skælne fra meiðir), — efter guld(ringe), gulls ⟨U IV, 19⟩, ⟨Dá 1, 6⟩, hringa ⟨Gr Il, 40⟩, ⟨ÓLA 1, 23⟩, bauga ⟨Gr Il, 26⟩, ⟨GrH I, 37⟩, ⟨Gri I, 26⟩, m—ar Þekks máls ⟨St VI, 3⟩; — efter vábe sværd, málma ⟨Gr II, 43⟩, Hj VH, ⟨Dá IV, 25⟩, vópna ⟨Fr H, 21⟩, sverða ⟨Gri IH, 19⟩, SH, 19, branda ⟨Hj VII, 26⟩, laufa ⟨Hj XI, 28⟩; spjóta ⟨Kr V, 15⟩, geira ⟨Gr 11, 28⟩, darra ⟨ÓlB V, 22⟩, ⟨Fr II, 24⟩, kesju ⟨St VII, 27⟩, vigra ⟨Dí I, 46⟩; orva ⟨ÓlH 2⟩, ⟨Gr I, 36, II, 36⟩, ⟨Hj VII, 44⟩, fleina ⟨Gr II, 34⟩, ⟨La HI, 22⟩, brodda ⟨Fr IV, 12⟩, ⟨La H, 86⟩, nadda ⟨La VII, 9⟩; skjalda ⟨ÓLA I, 30⟩, ⟨Lo H, 47⟩, randa ⟨Gr VIII, 46⟩, tjorgu ⟨Gr V, 56⟩, ⟨ÓLA IH, 16⟩, ⟨St Il, 17⟩; brynju ⟨Dá IV, 49⟩, plátu ⟨Lo II, 22⟩, spanga ⟨Bj VII, 40⟩, Sorla hjúpa ⟨Vǫ V, 42⟩; fálu ⟨Dá IV, 29⟩; efter klæder, kogra ⟨Gr IH, 49⟩, kyrtla ⟨Kr IM, 3⟩; —efter skib, kjóla ⟨Hj IX, 48⟩, ⟨Kr VII, 34⟩; — for jætte, hamra ⟨Lo H, 28⟩, bjarga ⟨Dá IV, 51⟩; — for eánd, myrkra ⟨Dí Hl, 38⟩; — for guld (enestående), grettis m—ar ⟨Kr IH, 31⟩. Jfr. glæsi-. steypi-.

mein

mé skade, gjora ⟨Gr I, 11⟩, dauðans , omskriv. for dauði, ⟨Gr VI, 16⟩; Bolverks synes at måtte bet. digtning, digt, mekenningeer uklår og i euklar smhæng, ⟨OIB II, 33⟩; sidanna (v. I. svikanna) ⟨Kl III, 12⟩. Jfr. dauda-, grimdar-, hrygdar-, kynja-, tungu-.

meina

(að), formene, forbyde, ⟨Gr II, 32⟩,.Skh VI, 49, ⟨G X, 16⟩, ⟨Vi I, 12⟩; med dat. ⟨Bå VI, 58⟩.

meinbugir

pl, hindring, vanskelighed(er), eru á ⟨G IV, 14⟩.

meinliga
meinlega

adv, skadelig, følelig, gjalda médur ⟨La V, 13⟩.

meinligr
meinlegur

adj

skadelig, følelig, bitter, mart m—t ⟨Skh V, 19⟩; m—g sorg ⟨Fi V, 36⟩.

meinn

adj

skadelig, heldr svein ⟨Gri V, 36⟩; e—er m—t ⟨G IH, 12⟩; ⟨La HI, 31⟩; ⟨Bj VI, 34⟩; komp.

meinsemisorð

dadlende ord (aformenende art), leggja til ⟨Skh II, 50⟩.

meinvættr
meinvættur

mén-vætte, skadeligt væse pl. ⟨Bó V, 17⟩.

meira

længere, sáz hanekki ⟨Má I, 81⟩. Jfr. geysi-. þrautar-.

meiskr
meiskur

øl, drik (no. meisk „blanding, rere; øl soendnu ikke har gæret ; láneo. fra lavty. mésch, meisch, ,mæsket malt, mjød, mht. meisch ,,malt, overhældt med varmt vand“), drekka dygðugt (aVenris blandi) ⟨Gri I, 4⟩; sorgar ⟨He HH, 5⟩; norna , ’nornedrilð (jfr. smhængen), ⟨Ko VII, 7⟩.

meisl
meiðsl

1, beskadigelse, sár, ⟨Skí 191⟩, Þr IX, ⟨G XII, 69⟩; og undr ⟨Gei IM, 31⟩; m—a hart bei be knokkel, der kamodstå beskadigelse, ⟨Gri V, 4⟩.

meistaradómr
meistaradómur

mesterskab, inmesti , oet arbejde, ⟨Gei II, 24⟩; ⟨La I, 9⟩, ⟨Så II, 8⟩, ⟨KL V, 45⟩.

meistaragrein

mesterlærdo fagrar m—ir, skånne kundskaber, ⟨Fi I, 8⟩.

meistaraskáld

mesterdigter, udmærket digter, til orða, til at föje ordene digterisk, ⟨Skh I, 14⟩.

meistari

mester, oegravør (kunstner) ⟨Skí 199⟩, digter ⟨Gr VIII, 3⟩; omoderkærlighede allra dåda ⟨GIA III, 16⟩. Jfr. heidrs-, sagna-.

meistarliga
meistarlega

adv, mesterlig, ⟨G XII, 4⟩.

mekt

magt, kraft (=⟩ makt, låneo.), ⟨OIB IV, 8⟩, ⟨Hj I, 22⟩; sy br X, 9; hreysti og ⟨Gri III, 13⟩, heiðr og ⟨Gr V, 3⟩, tígog ⟨ÓLA 1, 4⟩, kurt og ⟨Ko VIH, 45⟩; hans ⟨Vǫ 1, 24⟩; fá ⟨Hj IN, 37⟩, veita m—ir ⟨Ú 1, 2⟩; leika (ge pl.) , prægtige lege, BLI, 43, meydóms , medommens pragt, (sin) prægtige mødo ⟨KI I, 46⟩; — egenskab, i pl. ⟨Ko VII, 28⟩; — ge forstærkende, m—ar jarl ⟨U III, 15⟩, m—ar rond ⟨Gri IV, 31⟩.

mekta

(að), göre stærk, höfne, sitt límeð elsku ⟨Gr II, 3⟩, m—az ae—u ⟨ÓLA 1, 20⟩, m—að (fólk) ægis ljóma, hævet, hædret, med, ⟨Ko II, 33⟩; e— vise hæder, prise, ⟨Hj Hl, 34⟩; frúr ⟨Jó H, 1⟩; lýði Ko 4, 12.

mektan

magt, kraft, ment og ⟨Så I, 20⟩.

mektarbegn

mægtig, kraftig, mand, ⟨La I, 32⟩.

mektardrengr
mektardrengur

kraftig, udmærkei, mand, ⟨Ko VII, 38⟩.

mektarfljóð

1, mægtig, udmærket, kvinde, ⟨La HI, 7⟩.

mektarfullr

adj

mægtig, kraftig, m—t meyjarlið ⟨Ger VII, 49⟩.

mektarhóf

1, mægtigt, prægtigt, gilde, ⟨Så VIII, 32⟩.

mektarhvíla

stor sæng, ⟨Bó VI, 26⟩.

mektarligr
mektarlegur

adj

prægtig, okvinder ⟨Ger VII, 52⟩, ⟨Fi VII, 29⟩; ⟨Ger VIH, 48⟩.

mektarlýðr

mægtigt folk, udmærkede mænd, ⟨Kl 111, 42⟩, ⟨Bó VI, 13⟩.

mektarmaðr
mektarmaður

mægtig, kraftig, mand, ⟨Bj VII, 17⟩.

mektarmæðgur

pl, kraftig moder og datter, ⟨Bó IX, 20⟩.

mektarverðr

adj

aðj, værdig til magte ⟨Ger VIII, 41⟩.

mektugr
mektugur

adj

mægtig, kraftig, stærk, jarl ⟨U 1, 10⟩, m—g frå ⟨Vǫ III, 25⟩, ⟨Hj XI, 31⟩, jfr. ⟨Skh VI, 31⟩, svanni ⟨St I, 43, IV, 3⟩, ⟨G I, 27⟩, m—g meénja laut ⟨Skh I, 31⟩, m—g (þjóð) ⟨Skh VH, 55⟩; m—t ví udmærket, ⟨Sǫ H, 8⟩; m—g elska ⟨Fi I, 2⟩, m—g (holl) ófnis skerju prægtig ved guld, ⟨Gei II, 26⟩.

melding

beskadigelse, lemlæstelse, veita ⟨Gri V, 15⟩.

meldr

(rs og rar), mel, Fenju , guld, ⟨Gr II, 25, VI, 43⟩, ⟨St VII, 46⟩, ⟨Sǫ IH, 20⟩.

mella

jættekvinde, m—u dólgr, Tor, ⟨Ko VI, 4⟩;— hustru, mildings m—a ⟨Dí I, 15⟩.

men

halsring, (guld)ring, í kenninger for mand, m—s lundr ⟨Skí 59⟩, m—s mýgir ⟨Gr II, 23⟩; m—ja Baldr, Yggr ⟨Skí 7⟩, ⟨Gr Ill, 24⟩; m—ja lá se lá.

mengi

mængde, skare, ⟨Skí 152⟩, ⟨Þr VIL, 1⟩, ⟨Vǫ IV, 6⟩; Þrænda ⟨ÓlB ll, 3⟩. Jfr. frægðar-, ilsku-.

mengrund

’halsbánds-jord’, kvinde, ⟨Skh V, 17⟩, ⟨U IV, 1, VI, 10⟩, ⟨La HH, 35⟩, ⟨Ko VII, 42⟩.

menjagripr
menjagripur

mindegenstand, arveklenodie, ⟨Bj VII, 14⟩.

menskr
mennskur

adj

menneskelig, m—ir men ⟨Hj II, 23⟩.

ment
mennt

ándelig idræt, lærdo uddannelse, idræt, að m—ulíkir ⟨Skí 96⟩, hafa m—ir ⟨ÓlH 3⟩; og afl ⟨ÓLA 1, 20⟩, lofðungs ⟨ÓLA ll, 12⟩; idræt, ⟨Lo III, 22⟩, Vǫ 1, er hent ⟨La VII, 34⟩; mansongs ⟨Ger VIL, 20⟩; í eforvansket smhæng, verði húekki að m—umíG 1, 31, meningeer ganske uklar.

mentafulir
menntafullir

adj

vel uddannet, SIN, 4.

mentamaðr
menntamaður

idrætsmand, mand med mange færdigheder, ⟨ÓLA IN, 19⟩, ⟨Lo IH, 13⟩; verða amælsku ⟨Bj V, 2⟩.

mentan
menntan

uddannelse, færdighed(er), ⟨ÓLA H, 26, HI, 29⟩.

mentarikr
menntarikur

adj

rig på uddannelse, færdigheder, oekvinde, ⟨Sk IM, 68⟩.

mentasterkr
menntasterkur

adj

stærk í (ved) færdighed(er), vel uddannet, ⟨Kl I, 3⟩.

menþoll
menþöll

’halsrings-fyrr, kvinde, ⟨Sk IM, 68⟩, KL /1, 48.

mergr
mergur

(S og jar), marv, ngðru , slange-marvr, 2: slangegift, hertr er naðr í noðru m—g ⟨BI IH, 31⟩.

merja

(marða), knuse, maðkinhefr eg mert (mærk denne form!) í sundr ⟨Vǫ V, 26⟩.

merki

mærke, teg jærteg ⟨ÓlH 58⟩; dauðans , omskriv. for dauði, ⟨Gr VII, 16⟩; í forvansket smhæng (ifr. atil stedet) ⟨Lo IH, 24⟩; — telja að e=-u, fortælle onoget (somærkeligt ?), ⟨Fi I, 16⟩.

merkiliga
merkilega

adv, betydningsfuldt, Gr Ul, 2.

merkiligr
merkilegur

adj

mærkelig, betydningsfuld, ⟨Vǫ I, 52⟩, m—g dæmi ⟨Må IV, 30⟩; m—amyrgi ⟨He III, 27⟩, merkismaðr, mærkesmand, fanebærer, ⟨Sǫ V, 28⟩; betydningsfuld mand, ⟨Skh VH, 54⟩.

merkja

(kt), mærke, betegne, nafni, betegne ved nav navngive, ⟨Vǫ I, 47⟩, að nafni, d.s., ⟨Fr 1, 16⟩; — betyde, svó sem—ir, odrömme, ⟨Gri VI, 30⟩; — mærke, besætte, vollu múga ÓLIH 29; — begrænse, ⟨Så I, 7⟩.

merkr
merkur

adj

pálidelig, fremragende, okong Ola ⟨ÓlH 17⟩, oRögnvald Brúsuso ⟨ÓlH 16⟩, oGrette ⟨Gr I, 12⟩: ⟨ÓLA HI, 3⟩.

messa

messe, sang, m—u mál ⟨Sk I, 50⟩; í kenninger for kamp, branda ⟨Hj IX, 48⟩, hjorva ⟨Bj VI, 33⟩, hrotta St í, 11, tyrfings ⟨SV, 28⟩, geira ⟨G 1, 21⟩, ⟨SII, 30⟩, odda ⟨Gr IV, 53⟩, ⟨Hj I, 30⟩, ⟨Bj VII, 14⟩.

messuskrúði

messeskrud, messedragt, Dí. HI, 25.

metnaðr
metnaður

anseelse, bera m—ð aollu nyde anseelse hos alle (vel ikke: overgá alle i?), ⟨Má I, 17⟩; — ærgærrighed, kappelyst, mér er engi á ⟨Má VI, 31⟩.

metta

(tt), mætte, fylde, hjartað-angri ⟨Bó VI, 6⟩.

meydómr
meydómur

medo jomfrudo milska m—s, medoms sødme, J6 H, 6, m—s mekt, omskrivende, ⟨Kl I, 46⟩.

meyja

me (jfr. mær), Skh.1, 9, StV, 10, ⟨Fi 11, 24⟩.

mél

(1.) tid, tiðsru unokkut ⟨Gr VII, 2⟩.

mél

(2.) n(?), í Sviðris ⟨ÓlB II, 31⟩, synes at bet. “kamp’. — Hrungnis ⟨SV, 29⟩ er ligeledes uklart, “skjold’ ? mið, miðte, vel til hálfs eekki , (blander vand med blodet), halvdelegodt og vel vand, meikke “til midten” er uklart, det sidste skulde netop bet. mindre end halvdelen’, meda er der emodsigelse, ⟨Bj IV, 26⟩; der skal vist læses midr (og viðr), ikke mindre. — Fiskeplads, sjaldabregår mjaldr ⟨Sk II, 4⟩.

miðjungr
miðjungur

dværg (andet synes ordet ikke at kunne bet), m—s knǫrr, dværgeskibet, digt, ⟨Dá IH, 53⟩, m—s mæyvils hestr, d. s., Gr VH, I.

miðla

(að), yde, give, manngjolduGr VH, 37, vargi bráðir ⟨Gri H, 8⟩, e—u í mót ⟨BI H, 35⟩; til orða, udtale sig, ⟨Sá IV, 39⟩.

miðlungr
miðlungur

middelmádighed, (ældre miðlung ), ge med for at betegne noget ikke helt godt m—-s gott star ⟨Ger IV, 18⟩, m—s kát (meyja) ⟨Ger V, 72⟩.

miðmundi

tidemidt imellemiddag og no til m—a ⟨Má VI, 42⟩.

miðr
miður

(1.) komp., (til lítt) mindre, varla , netop, ⟨Gr IN, 27⟩; ⟨Gri 1, 1⟩.

miðr
miður

adj

(2.) mellemste, soer í midte í m—jasóma, netop sodeskulde være, ⟨ÓlA 1, 5⟩, í prýði m—ja (skopuð), d. s,, ⟨He H, 8⟩, mitt, í midje soadv. ⟨Skí 27⟩.

mikill

adj

stor, víðir, stærk segang, ⟨Skh V, 45⟩; betydningsfuld, miklir fundir Þr VII,29; ekki er draumrinmeiri, ikke mere (næppe: “er ikke længere) ⟨Gri VI, 26⟩; ekki er rekkumeira til, mere behever mændene ikke (for at lokke kvinden), ⟨Ger VI, 2⟩; — komp.

mikilleikr
mikilleikur

storhed, snildarverka ⟨ÓIA I, 20⟩.

mildingr
mildingur

fyrste, konge, ⟨ÓlH 3⟩, ⟨Gr VII, 20⟩, hess ⟨Fr IV, 61⟩; oOdi ⟨Þry I, 6⟩; sólar, gud, ⟨Ko VII, 32⟩; galdra lista, troldmand, oOdi Vo, 20.

mildr
mildur

adj

gavmild, og merkr ⟨ÓlH 16⟩, laga og hoggva, rigeligt uddelende, ⟨ÓlH 42⟩, a(gulli) ⟨Gr VI, 60⟩, Vǫ 1, ⟨St 1, 33⟩; m—d grund, frugtbar, ⟨Lo IH, 24⟩; og mætr líkami, her synes at bet. ’syndfrð, ⟨ÓlH 59⟩.

milli

prœp., melle verða , opstá strid, okkar verðr ekki á milli ⟨G VII, 49⟩; það var ekki mart á , der var ingelang tid imelle(det varede ikke længe), ⟨Má IX, 75⟩.

milska

blandingsdrík (amjöð og øl), ⟨Så II, 37⟩, ⟨Di HH, 10⟩, víog ⟨Ko VII, 43⟩, m—u hor ⟨Ko VII, 6⟩; mærðar , digterdríkké digtet (jfr. smhængen), ⟨SVI, 49⟩; meydóms, sadme, ⟨Jó 1, 6⟩.

milskaðr
milskaður

adj

honningblandet, m—-uð rósa, omskrivende milska, ⟨Kr III, 7⟩.

minka
minnka

(að), forminske, forringe, e—aldr StIV, 5; upers. m—ar náðir ⟨Kl I, 11⟩; — intr. alda m—ar ⟨Gri H, 44⟩; — m—az hefr Þór, har tabt meget í anseelse, ⟨Lo III, 43⟩.

minkan
minnkan

forringelse, ska fá ⟨Gri I, 36⟩.

minn

pro poss., mi í kælende udtryk, Leifr ⟨Þr IX, 36⟩.

minnaz
minnast

(nt), mindes, erindre, naf ⟨St IV, 49⟩, dráp ⟨Vǫ V, 28⟩; indse, forstá, ⟨Þr IX, 24⟩; omtale, á ⟨Skh II, 40⟩, int og mint ⟨ÓlB IV, 27⟩; — við, kysse, ⟨Fi HI, 51⟩.

minni

(1.) munding (ældre mynni), Þrándheims , indlebet til, ⟨Gr VI, 47⟩; hafnar ⟨Bj VII, 26⟩; kólgu , blot omskriv., ⟨Bj III, 18⟩; karfa , havet, ⟨Kr V, 9⟩.

minni

(2.) erindring, minde, ⟨Skh V, 16⟩, reka til, mindes, S9 V, 17, falla úr ⟨Skí 91⟩, líða úr ⟨St VII, 1⟩, leggja í ⟨Skí 165⟩, ⟨Vǫ H, 40⟩, stór , erindringer ostore ting, ⟨Sy VI, 3⟩, m—is band, omskriv. for minni ⟨Må I, 54⟩; —… minde, mindebæger, drekka ⟨Ko H, 16⟩; meher bet. máske selve drikke hvad ordet bet. í de folg. kenninger for digterdrikke digtet, ása ⟨ÓLA II, 32⟩, ⟨Lo Hl, 1⟩, ⟨Vǫ I, 1⟩.64, II, 49, ⟨Fr IV, 1⟩, Hárs ⟨ÓLA III, 2⟩, ⟨St 1, 72⟩, Sviðris ⟨ÓlB 1, 35⟩, Fjölnis ⟨ÓlB 111, 21⟩ (rigtignok í emærkelig smhæng), Lóðurs ⟨St V, 1⟩, Yggjar ⟨Ko V, 1⟩, Suðra Kr VII, Durnis ⟨Ko VIII, 8⟩; aÞór, mindebægre for Tor, ⟨Bó X, 11⟩, frá ásuBó’X, 18; — h—jar , dedens bæger (jfr. smhængen) ⟨BI VII, 24⟩, dreyra , blod-drik, ⟨Dá I, 18⟩; — hyggju synes kuat bet. hukommelse, ⟨Fr V, 2⟩; — fífu stígs má bet. ’sárets væske, blod, ⟨ÓLA HH, 19⟩.

minniligr
minnilegur

adj

mindeværdig, udmærket, m—g mekt ⟨Fi VIII, 38⟩.

misa
mysa

myse, valle, ⟨Kr VII, 51⟩ (jfr. smhængen).

misjafn

adj

ulig, forskellig, misjafverðr old ⟨Gr VI, 12⟩, m—t verðr ukvenna frið, viser sig pá forskellig måde, ⟨Sk II, 4⟩; m—t adv., ulige, ⟨Skí 11⟩. 96, Gr Y, 5, ⟨Þr V, 30⟩.

miskun
miskunn

náde, miskundhed, blíðust ⟨ÓlH 62⟩.

missa

(st), miste, gá glip a dygða ⟨Þr VI, 18⟩, rendr (ge) ⟨Gri IV, 31⟩; hreysti (ge) Hj1, 57.

missir

tab, ⟨He IV, 41⟩.

misskiptr
misskiptur

adj

ulige delt, fordelt, m—t lífi, der (har været) forskel på livet, ⟨Må VII, 20⟩.

missýna

(nd), bevirke öjenforblændelse, lade noget se anderledes ud (end det er), ⟨Dá IV, 56⟩.

missýni

fejlsy ⟨Þr HI, 56⟩.

mistin

⟨St IV, 3⟩, må være forvansket; der skal stå et ord Tand”, til Mævils hesta ’skibenes’, for at fá ese-kenning.

mittistangi

tilnavtil Víðólfr (v. I. mittum; fra ty.mit destange) ⟨Skí 76⟩. 150.

míla

mil, overfort pá tide langa stund og m—u ⟨G VII, 34⟩, falla í stundar m—u, hvile (sá og sá længe), ⟨Vi I, 53⟩.

mímir

Mime, M—is brunnr ⟨Vǫ I, 6⟩.

mjaðmarbragð

’hoftebevægelse’, evis anvendelse ahofteunder ebrydekamp for at kaste modstanderetil jorde(se Gátur, Þulur osv. I, 62), Má 1’, 7.

mjaðmarliðr
mjaðmarliður

hofteled, ⟨Sk IH, 33⟩.

mjaldr
mjaldur

(rs), hvalart (der antages at forblive længe pá samme sted), sjaldabregðr mið (ordspr.; ohvad der stadig er det samme) ⟨Sk II, 4⟩; m—rs fró havet, ⟨BL IH, 18⟩.

mjalli

ret forhold el. væse ekki er þessi á, sodet ikke forholder sig således med, Sk IM. 14, seengi þótti á, soikke syntes at opføre sig rigtig, ⟨Bj II, 4⟩, Dette ord, hvis egl. betyd er uklar, bruges i nutidemest i forb. haner ekki med öllum—a, ikke ved sine fulde fe

mjǫg
mjög

jfr. all-, drjúg-, raun-.

mjǫl
mjöl

2, mel, Fróða , guld, ⟨Fr V, 30⟩; Menju, d. s. ⟨Bj I, 44⟩.

mjǫll
mjöll

f£, (nyfalden) sne, kronk ⟨Vǫ 1, 62⟩; í kenninger for sølv (el. guld?), greipar ⟨Vǫ I, 3, III, 28⟩, fingra ⟨BL I, 27⟩, Draupnis ⟨Hj V, 20, VII, 4⟩, ⟨SI, 10⟩, ⟨Bl I, 20⟩, „frægnis“ ⟨Hj VI, 30⟩; mjallar bál, dunkelt, guld?, ⟨Fi H, 24⟩. — Var seKári mokaði uægi ⟨BI VIII, 24⟩. Jfr. hvíta-.

mjór

adj

smal, tynd, obølger ⟨Skh IV, 30⟩, ospyd ⟨St VI, 18⟩; einna mjóst, hentyder til de smalle sár, der frembringes ved pilespidse ⟨Sǫ IV, 21⟩. mjúklíga, adv, bladt, kælent, venligt, biðja ⟨G II, 1⟩.

mjúkligr
mjúklegur

adj

blod, venlig, m—g ræða ⟨Skh I, 36⟩.

mnðr

jfr. gull-.

mǫglan
möglan

knurre mumle ⟨Þr V, 30⟩.

mǫk
mök

7. pl, gærning, foranstaltning (forsog pá at volde ondt), ⟨Bj II, 42⟩.

moka

(að), skovle, kaste med skovle, udstre, var seKári m—aði mjoll uægi B/ VII, 24.

mǫkkr
mökkur

tyk tágesky, mul dregr upp m—KkGr HH, 16.

mold

muld, jord, i kenninger for guld, féfnis ⟨Fr IH, 64⟩, dråkons ⟨Hj IX, 38⟩, orma ⟨Fr IV, 34⟩.

molna

(að), brydes, gá itu, skarð m—ar í mæki, sværdet får skår, ⟨Gri V, 4⟩.

mǫndull
möndull

kværn-hándtag, ⟨Gri V, 46⟩.

morð

drab, kamp, grimmligt ⟨Þr V, 48⟩, víg og ⟨Þr V, 53⟩, heljar (omskriv.), dod, ⟨Kr 1, 39⟩, vinna (kamp), ⟨Sǫ IV, 55⟩; — í kenninger for kamp, stála ⟨Sá XI, 20⟩, ⟨Kr VI, 46⟩, málma Skh IH,8, branda ⟨ÓlB 11, 28⟩, ⟨Gri IV, 26⟩, eggja ⟨Bj VIII, 15⟩; geira ⟨G HI, 28⟩, darra ⟨ÓlB V, 23⟩; fleina ⟨Gr VIII, 15⟩; randa ⟨Ger IV, 13⟩.

mǫrðr
mörðr

jfr. lymsku-.

mǫrk
mörk

(1.) mark (*/s pund), standa merkr 8 ⟨Skí 191⟩.

mǫrk
mörk

(2.) skor, agerland, visku , bryst, ⟨Gr VIII, 1⟩, beðja , kvinde, ⟨Fr V, 22⟩.

mǫrn
mörn

jættekvinde, „maurnar“ niðr, jætte(væsen), ⟨Dá IV, 48⟩; „maurnar“ orð. ⟨Dí I, 24⟩ er uforståeligt, mavæntede snarest ekendingfor ’guld”, altså ’jættens ord.

morna

(að), blive tör, visse m--ar horna lá, ebber ud, ender, ⟨ÓlB IV, 34⟩.

mǫsmi
mösmi

björ Gr VIÐ, 7.

mǫsurker
mösurker

ahornkar, ⟨La I, 75⟩.

motr
motur

(rs el. rar), kvindeligt hovedli skær ⟨Skh I, 39⟩; í kenninger for kvinde, m—ra jorð ⟨Skh VI, 31⟩, m—ra hlíð ⟨Hj I, 44⟩, m—ra reið ⟨St IV, 1⟩, m—ra njót ⟨Fr V, 44⟩.

motra

vistnok afledet amotr, altså egl. ’motr-bærerske’, kui kenninge silkitvinna /6 II, 13, móða, elv, ⟨Gei III, 21⟩, m—u glæðr, guld, ⟨Gr VIII, 24⟩.

mǫttull
möttull

kappe (ísær oheksekappen) ⟨Sk 11, 23⟩ osv.

móðigr
móðigur

adj

velstemt, oprömt, m—g þjóð ⟨La VIII, 1⟩. Jfr. móðugr. .

móðir

(no ogsá móður, mæðr, í hds., ace. dat. ogsá mæðr), moder, ⟨Gr VIN, 24⟩, að e—⟨Þry I, 3⟩, hesta, hoppe, ⟨Gr II, 26⟩, fressa, hunkat, ⟨Lo III, 38⟩, katta ⟨Gri Il, 42⟩, úlfs og linna, Hel, ⟨Gei I, 3⟩; barkar mæðr, træer, ⟨Má VII, 22⟩.

móðr
móður

(1.) mod, sind, indre bevægelse, blása am—i ⟨Gr 1, 40⟩, e—leikr uhjarta ⟨St I, 68⟩, berjaz amóð, í hidsighed, ⟨Skí 158⟩, tala am—i ⟨Vǫ VI, 17⟩, abeiskum—i ⟨Skh IM, 6⟩, amóð og þjósti ⟨SKR V, 29⟩, við langamóð ⟨Skh IH, 12⟩; heiptar ⟨Skh VI, 11⟩; hrygðar ⟨La VI, 2⟩; Venris , elskovsbekymring, ⟨Bó IV, 1, VI, 1⟩; vrede, ⟨Jó IH, 21⟩. Jfr. girndar-.

móðr
móður

adj

(2.) medig, træt, lúinog ⟨Skí 182⟩, þjóðimóð ⟨ÓlB IV, 19⟩, fólkið varð mótt ⟨Gr II, 46⟩; súta ,“ træt a ⟨Må VIII, 11⟩, drykkju ⟨Sá VII, 54⟩, mærðar ⟨Ger VI, 1⟩; — tyngende, ekki (subst.) ⟨Skh VII, 18⟩, m—-æar sorgir ⟨Gri I, 7⟩; — vred, fenris haugi, vred på guld, gavmild mand, ⟨Bj VII, 10⟩. Jfr. elli-, reykjar-.

móðugr
móðugur

adj

(jfr. móðigr), sindsbevæget, sem—-t lét, bet. vist “soviste sig angstfuld og uvillig, ⟨Sk IH, 48⟩.

móðurást

moderkærligheð, mjúk og hreiÓLA HI, 16.

móðurbróðir

morbroder, pl. ⟨Vǫ H, 15⟩.

móinn

slange, m—s grandi, sandr, guld, ⟨Gr VII, 37⟩. 60.

mór

lyngbevokset jordsmo í mónuGr IH, 12.

mót

mede, setja ⟨Ko IV, 36⟩, manna ⟨ÓlH 57⟩, mætt KL, 31; til m—s við, imod, ⟨Skh VI, 13⟩; í kenninger for kamp, branda ⟨Hj VII, 18⟩, hjorva ⟨Gri V, 27⟩, eggja ⟨SVI, 24⟩, geira SfV, 27, fleina ⟨Gr I, 11, IV, 36⟩; — sammenföjning, mjaðmar ⟨Ko V, 34⟩; — for máde, með ongu m--i, på ingemåde, ⟨ÓlB IH, 29⟩.

mótferð

gde drage eimede, ⟨Ger VIH, 48⟩.

mótgjord

forseelse (mod en), vér, sovi har lidt, ⟨Må I, 39⟩.

mótkast

1, indvending, modstand, ⟨G Il, 31⟩.

muna

(nd), huske, til e—s, huske e ⟨Fr IH, 4⟩; lengi maþað ungr getr (ordspr.) ⟨G V, 52⟩.

mund

hánd, hróðrar (jfr. smhængen), ⟨Sá VII, 1⟩, koma í óðar ,, = koma í óð, í rime ⟨Kr IV, 19⟩.

mundang

passende mál, m—s breiðr ⟨Skh I, 13⟩.

mundr
mundur

brudekobsu kaupa m—i ⟨Skh I, 42⟩, ⟨Vǫ HH, 25⟩, gefa til m—ar ⟨Skh IV, 46⟩, meyjar , medgift, ⟨Vǫ H, 12⟩; rækja m—in (synes at være talemáde, undersege sagen?), ⟨Þr X, 25⟩; — m—ar Hrund, kvinde ( = guld), ⟨La VIII, 21⟩; grettis , guld, (uklart) ⟨Kr VIII, 15⟩; sónar , digterdrikke rime ⟨Kr V, 13⟩; Yggjar ⟨Kr II, 37⟩, uklart.

mundridi
mundriði

skjold, ⟨Gri IV, 57⟩, ⟨Ger VI, 33⟩, ⟨Bj VII, 50⟩.

mungát
munngát

øl (soringere drik), ⟨Sk I, 44⟩, ⟨Må I, 48⟩ (her s med bjór).

munni

munding, indgang, jarðhúss ⟨Þr IV, 14⟩, ⟨Dí I, 32⟩. Hertil vistiok belgjar munna ⟨Bj Ill, 6⟩, se belgr. Jfr. hafnar-.

munnr
munnur

mund, e—er ilt í m—i, ehar ondt i munde ⟩: eer ikke veltalende, er klodriatil at tale (digte), ⟨Kr I, 6⟩, hamars ⟨Bl VI, 20⟩. Jfr. belgja-.

munr
munur

(1.) onske, lyst, falla í mu ⟨Sǫ III, 12⟩; fyrir kost og mu fremfor alt, ⟨Skh II, 32⟩.

munr
munur

(2.) forskel, manna Þr. VII, 22.

must

most, vi (láneo. fra lavty.. most, must), Sónar , digterdrikke digtet, ⟨St HI, 1⟩.

musteri

mynster, kirke, ⟨He II, 20⟩.

múgi

mængde, manns ⟨ÓlH 29⟩, múgr, mængde, skare, ⟨Skí 88⟩, kastala ⟨He III, 45⟩. Jfr. bónda-.

múll

mulæsel, pl. ⟨Gei 1, 8⟩.

mú(n)kr
munkur

munk, ⟨He H, 26⟩. 28.

múr

maur, = muret hus ⟨Kl I, 30⟩; hyggju , bryst, Lalll, 8; fófnis , guld, ⟨Gr IV, 46⟩, hraunþvengs , d. s., ⟨Gr V, 38⟩. Jfr. borgar-.

múra

(ad), mure, omgive med mur, ⟨Då I, 23⟩.

múta

pengeydelse, taka m—ur, br VIII, 15 (oskat), græda m—ur, erhværve penge, ⟨Gri I, 36⟩.

my
mý

myg, myggesvær fljúga ótt se ⟨St VII, 49⟩.

mygir
mýgir

. undertrykker, ødelægger, i kenninger for kriger, mand, mens GrII, 23, fåfnis skerja ⟨Vǫ IV, 24⟩, mundar svella ⟨Lo IV, 3⟩; rita ⟨La VII, 63⟩; áls ⟨Gri V, 15⟩ er uklart (jfr. áll): mygja, (g0), undertrykke, ødelægge, e—br III, 41, ⟨Kr I, 78⟩, bléma e—s ⟨Bl VII, 47⟩.

mylda

(Id), begrave, i jord ⟨Kr VII, 59⟩.

mylja

(mulda), knuse, slá í stykker, upers. skjöldinmuldi ⟨G XH, 60⟩.

mylsna

smuld, småting, ⟨Lo II, 41⟩.

mynd

billede, sorgar m—ir ⟨Skh VII, 6⟩. Jfr. kven-.

mynda

(ad), forme, udstyre med billeder, ⟨Ger I, 39⟩, ranm—ad silfri, udstyret med sølv (næppe: lavet asølv), ⟨Kl IV, 33⟩.

mynstr
mynstur

kirke (yngre löneo. end musteri), ⟨Gei I, 31⟩.

myr
mýri

mose, land, grafnings , guld, ⟨La II, 94⟩, fiska , havet, ⟨Må IX, 3⟩.

myrða

(rð), myrde, slá ihjæl, í hel, myrde (dræbe lönlig) ⟨Skh II, 44⟩, deyða og ⟨Vǫ I, 58⟩, man dræbe og skjule drabet, ⟨Kr VII; 38⟩; skjule liget, ⟨Þr IV, 57, V, 22⟩.

myrgin
morgunn

morge ⟨Dí III, 3⟩, ⟨Kl I, 48⟩.

myrklundaðr

adj

mörk, skummel í sind, svigfuld, La 7, 14.

myrkr
myrkur

adj

mörk, dunkel, í lund, falsk, svigfuld, ⟨La II, 96⟩; m—k råd, uklare råd, dunkelt forhold, ⟨Fr 1, 54⟩.

myrkva

(kt), blive mörk, m—-ti anátt ⟨Sá VII, 41⟩, ⟨Fi 1, 44⟩, tekr í glugga ⟨Bj VI, 3⟩.

myrkvastofa

fængsel, ⟨La IX, 76⟩.

mæda
mæða

(dd), udmatte, plage, mæddr akulda ⟨Gr 11, 6⟩, hætt og mætt ⟨Bj VII, 15⟩.

mæðgur

jfr. mektar-.

mæði

mødighed, træthed, elendighed, og pi ⟨Skh III, 32⟩, þreyngdr ⟨Skh III, 31⟩, einskis háttar , nærmest aerotisk art, ⟨Skh VII, 5⟩, strong, þunglig, ⟨Þry I, 15⟩, ⟨Hj H, 3⟩; star(soét ord 3), besværligheder, ⟨BL VI, 47⟩; orms, vinter, ⟨Hj IV, 42⟩; arnar , örnens (ɔ: Odins) tunge byrde, digterdrikke BIIV, 1.

mæðing

udmattelse, besværlighed, veita ⟨La VII, 12⟩; í et navneskjul hesta, skulde bet. ’rid ⟨Bó II, 53⟩.

mægð

svogerskab, velja sér ⟨Vǫ H, 21⟩; skýr ⟨ÓlB 1, 21⟩. åg mægi, svogerskab, frítt ⟨Vǫ IH, 24⟩.

mækir

sværd, ⟨ÓlH 15⟩ og oftere.

mæla

(1.) (It); tale, mjog til manns, tale bestemt vedr. eperso el. í almlh. tale uforbeholdent, ⟨Skh 1, 30⟩, orðskvið (dat.), tale í et ordsprog, ⟨Skh VII, 1⟩; í frið, kræve fred for, ⟨Fr II, 47⟩; til (e—s), kræve noget (til gengæld), ⟨Hj H, 31⟩; aptr, fage (noget) tilbage, ⟨U IV, 13⟩; sig undae—u, undslá sig, ⟨G XH, 87⟩. Jfr. hall-.

mæla

(2.) (ld), mále, korí akr, sá (egl. et bestemt mål), ⟨Má I, 6⟩. : ” mælska, veltalenhed, ⟨Gei I, 1⟩, ⟨Bj V, 2⟩; m—u fimr, kringr ⟨Vǫ IV, 2⟩, ⟨Kr IV, 1⟩; þræta m—u tal, kappes í veltalenhed, ⟨Ko I, 77⟩.

mæna

(nd), rage höjt, m—du merki (hds. næmdu!) ⟨Dí H, 8⟩.

mænir

mönning, tag, fleygði 12 í m—i ⟨Skí 178⟩; báru, balgens tag, is, ⟨Bj VII, 22⟩.

mær

mey, mo, kvinde (jfr. meyja), vænu mær (pl.!) ⟨Gri V, 25⟩. ⟨Bó VI, 23⟩ (mey no), ⟨Bó VI, 26⟩, ⟨Fi II, 27⟩; datter ⟨Fr I, 9⟩; Onars , jorde ⟨Gr IV, 12⟩, Rognis (?) ⟨Hj X, 6⟩; ægis m—jar, balgerne,. ⟨Fr Ill, 31⟩, ⟨Ko V, 5⟩, Ránar , d. s., ⟨SIV, 26⟩; — Leiknis , jættekvinde, ⟨St V, 11⟩, Grímnis mær (pl), d. s., ⟨Hj III, 49⟩, Hrímnis , d. s., ⟨Hj IV, 8⟩. — mødo jomfrudo láta sína mey ⟨Jó I, 16⟩. Jfr. festar-, skjald-.

mærð

digt, digtningsævne (enkelt digt) ⟨Gr 1, 3⟩, ⟨Þry HI, 1⟩, ⟨Vǫ I, 10⟩, hyppig i forbindelser i ge m—ar mål, omtr, = ⟨ÓlA II, 1⟩, m—ar smíði ⟨Skh V, 3⟩; m—ar milska, = (jfr. smhængen), ⟨SVI, 49⟩; m—ar, straumr (jfr. smhængen) ⟨Ger I, 1⟩; m—ar stéttir, digtningens stier (jfr. smhængen), ⟨Gr IV, 8⟩, m—ar slóð (ligel.) ⟨BÓ X, 8⟩; m—ar sandr, brystet(?), ⟨Þr IV, 1⟩; m—ar salt, omtr. ,, Sá X,2; m--ar kor(jfr. smhængen) ⟨Ko VII, 6⟩.

mæta

(tt), made, imadegd, horðu Fr #, 40, óru ⟨Fr IV, 63⟩, grjóti ⟨ÓlH 44⟩, eldi ⟨U V, 40⟩; med acc. ⟨Ú IV, 3⟩.

mætamaðr
mætamaður

udmærket mand, ⟨Þr X, 8⟩.

mæti

kostbarhed, engi ⟨Skh IV, 2⟩, ⟨Kr VI, 14⟩, dýrlig ⟨Fi VIN, 31⟩, skortir eigi ⟨Skh H, 38⟩; — gode ting (lykke) ⟨Skh IV, 2⟩.

mætr
mætur

adj

udmærket, knífr ⟨Skí 99⟩, hond mæt ⟨ÓlH 50⟩, mætt blóð ⟨ÓlH 58⟩; sjár, synes at være ealml. betegnelse (ikke ’stille sø”), ⟨Bé II, 80⟩.

Grófur ljóslestur rímnaorðabókar Finns Jónssonar. Hér er margt brogað og skakkt. Ljóslesturinn var lélegur og flutningur orðalistans inn í gagnagrunninn var flókinn og erfiður. Orðalistinn er þokkalega réttur en skýringar og orðflokkagreining er upp og ofan. Meginatriðið er þó það að hér má leita í orðabókinni. Vonandi mun einhverntíma skapast tími og rúm til að laga betur til í textunum og helst að koma á bæði uppflettingu orða í rímum og vísana í orðabókinni og tilsvarandi rímnaerinda. Hægt er að skoða orðabókina hér.